 |
| |
Team 2
Bo Bella
|
|
Creo Arkitekter A/S v/ Gert Johannesen
Behnisch Architekten, Stuttgart, v/ David Cook
Transsolar Energietechnik, Stuttgart, v/ Thomas Auer
Moe & Brødsgaard A/S v/ Morten Andersson
dowload projektmappe
|
|
Bo Bella-projektet har nærmest form som en hånd, hvor fingrene åbner sig mod syd og fanger så meget sol som muligt. Bebyggelsen er meget terrasseret, med stigende etagehøjde mod nord-nordøst. Det grønne er karakteristisk både mellem bygningsfløjene, og med tagterrasser og taghaver.
Dagslyset er prioriteret højt, med store glasarealer mod alle verdenshjørner i både erhverv og boliger.
Bæredygtighed er for forslagsstillerne ikke kun et spørgsmål om ressourceforbrug, men nok så meget om livskvalitet og social bæredygtighed.
Forslaget er i bedømmelsesprocessen blevet rost meget for netop denne bearbejdning af de sociale aspekter, og for de fine overvejelser omkring overgangen mellem inde og ude. Det var en bebyggelse, som de fleste i projektorganisationen havde lyst til at bo og arbejde i.
Uden "særlige tiltag" er byggeriet beregnet til at ligge i lavenergiklasse 2. Særlige tiltag kan fx være solfangere, solceller, trombevægge og lignende. Projektet have konkurrencens bedste forslag til "alternativ energiudnyttelse" og viser meget fint, hvordan disse kan integreres i byggeriet. Til gengæld er husets beregnede energibehov uden disse tiltag ikke imponerende lavt.
Økonomisk blev projektet af bedømmelseskomiteen vurderet til at koste mere at opføre en et gennemsnitsbyggeri, bl.a. på grund af de mange udkragede dæk og den store overflade. Med den aktuelle beliggenhed blev projektet vurderet som værende usikkert i forhold til kommerciel bæredygtighed. Med en anden beliggenhed kunne det have set anderledes ud.
|
|
 |
|
Den lukkede karreform bearbejdes, fragmenteres, formes og samles igen, så den åbner sig mod solen og Ørestads-parken, mens det nordøstlige hjørne står som et landmark ved indkørslen til Ørestad City.
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Energieffektivitet
|
|
Energikonceptet i Bo Bella består af tre elementer:
-
at opfylde så stor en del af energibehovet som muligt med passive midler
-
at opfylde det resterende behov med effektive bygningsintegrerede "systemer"
-
at bruge vedvarende energi til at dække en del af energibehovet
|
|
De passive tiltag omfatter:
-
højisolerede og tætte facader med manuelt betjente vinduer
-
optimal udnyttelse af dagslys
- opnås ved hjælp af bygningens form, vinduer (placering og type) samt lysreflekterende elementer
-
bufferzoner (fx vinterhaver), der udnytter passiv solvarme og tillader naturlig ventilation, også når det er koldt eller blæser
-
omhyggelig solafskærmning
-
termisk masse (især til kontorer) kombineret med natkøling
|
|
 |
|
|
 |
| |
|
|
Redaktion La+k
Illustrationer Creo og Behnisch
Research og tekst La+k
Opdateret juni 2008
|
|
|
|
| Jævnstrømsnet |
|
Et af projektets interessante forslag er etableringen af et jævnstrømsanlæg med lavvolt.
I kontormiljøer benytter en stor del af udstyret transformere, der omdanner højvolts vekselstrøm til lavvolts jævnstrøm. Det gælder fx computere, skærme, belysning etc., og der bliver stadigt mere af den type udstyr.
Der er et energitab forbundet med transmissionen, som det vil være en fordel at undgå.
Dertil kommer, at strøm fra solceller også bedre kan udnyttes i et lavvolts jævnstrømsanlæg. Normalt transformeres strøm fra solceller om, så det kan tilsluttes det almindelige forsyningsnet, men også her koster det et transmissionstab.
Der ligger en stor energibesparelse i at undgå disse transmissionstab, og samtidig øger det effektiviteten af de bygningsintegrerede anlæg for vedvarende energi.
Forslaget går ud på at etablere et supplerende forsyningsnet, der kan fungere side om side med den almindelig elforsyning.
|
|
|