TID                                                                                                                    

I krystalkuglen og ved hjælp af statistiske beregninger og sociologisk forskning tegner der sig et billede af en række trends foran os, som vil få indflydelse på fremtidens bygning:

- Individualitet. Individet vil være i centrum, hvilket vil udløse ønsker og krav om individuel livsførelse. Den "nye" ældre vil have højere og mere præcise krav til tilværelsen end tilfældet er i dag. Den "nye" single stiller tilsvarende krav. Der vil komme et stigende antal opdelte familier, nogle lever sammen på langdistance, andre lever i netfamilier, andre igen i minibofællesskaber, andre igen i traditionelle konstellationer, teenagerafkommet med egen indgang etc. etc.
- Sociale netværk. I kølvandet på den omsiggribende individualitet vil behovet for fællesskab give sig udslag i nye sociale omgangsformer,
for eksempel netværksdannelser, af arbejdsmæssig, familiemæssig og social karakter, som vil stille krav til om rum til forsamling o.lign.
- Økonomisk vækst. Den økonomiske vækst har en mærkbar og målt effekt på boligen - i takt med vækst stiger antal af m2 pr. person. Økonomien veksler konstant mellem vækst og nedgang. Fastansættelse bliver sjældnere, midlertidige ansættelser og freelance aktivitet hyppigere. Ligeledes er nye arbejds- og samarbejdsformer under udvikling. Begrebet New Ways of Working har allerede gennemlevet sine første generationer, og der vil hertil komme et stigende behov for fleksible kontorfaciliteter, der hviler på principper om "time-sharing" og integration af computerog netfaciliteter.
- Tid. Den tiltagende individualisering og de stigende behov for valgmuligheder modsvares af et ditto behov for at spare tid. Dette reflekteres i en stigende tendens til, at individuelle løsninger tager udgangspunkt i lokalsamfundet - løsninger, der er overskuelige, nærværende og/eller direkte brugbare.
Disse fire faktorer har alle indflydelse på fremtidens bygning og kan alle udløse nye former for social interaktion - som nødvendigvis
må finde udtryk i den måde boligen og arbejdspladsen disponeres på. Derfor vil der fremover være større krav til såvel arbejdspladsens som boligens fleksibilitet og multianvendelighed - den skal være fleksibel inden for den overordnede orden, og der skal være plads til udvidelser og indskrænkninger, samt mange former for livsstil.

Betragtninger som disse ligger til grund for konkurrenceforslaget, med det grundlæggende formål at fremtidssikre og forlænge levetiden for en kommende bolig- og erhvervsbebyggelse i Ørestad. 

ETAGE 00

Når man passerer denne bebyggelse på C.F. Møllers Allé, trækkes blikket på tværs, mod syd, mod Bygrønningen. Begiver man sig af nysgerrighed ind i bebyggelsens base, Plinten, indledes en sekvens af rumlige oplevelser, der graduerer såvel opad i skala som fra bymæssighed til landskabelighed.

Plinten strækker fra alléen i nord til Mellembygningen. Sine steder er plinten kompakt, sine steder er den udhulet, afhængigt af de funktioner, som den rummer de givne steder, og i forhold til etableringen af visuelle kontakter og forløb, der sikrer gennemsigtighed og arkitektonisk oplevelse af lukkethed og åbenhed, på den enkeltes færd gennem byggeriet.

Når man går videre fra Mellembygningen til C, passeres en byhave, hvor tværgående trærækker, hegn og hække beskytter mod øst- og vestlig vind, og forudsætninger for et godt mikroklima dannes. Der etableres vandspejle og udeopholdsmuligheder.

Således opleves en rumligt oplevelsesrig færd fra C.F. Møllers Allé til Bygrønningen - og vender man sig derefter mod vest - opleves det store landskab: Fælleden.

ETAGE 00

Funktioner i etage 00, har karakter af høj offentlighed og danner byggeriets base, samt "føder" byggeriets øvre etager, via trappe og elevatorer.
Etage 00 er forslagets "fundament", æstetisk, miljømæssigt, teknisk, funktionsmæssigt og økonomisk.

- Æstetisk, som den base, hvorpå bygningerne hviler.

- Miljømæssigt og teknisk, idet det undgås at skulle grave i et område med høj grundvandsstand, hvorved spares mange ressourcer, samt at forsyning, affald, teknik og afledning kan styres i basen, og teknik for elevatorer og andre tekniske føringer kan rummes heri.

- Funktionsmæssigt og økonomisk, idet fællesfunktioner, som f.eks. receptioner, varetilkørsel og -aflevering, teknikcentraler, viceværtkontorer, varmemesterkontorer, mødefaciliteter, sportscentre, biblioteker, sygeplejerskekontorer, udstillingsfaciliteter, forsamlingslokaler, miljøstationer etc. etc. fødes og rummes af plinten. Endvidere etableres parkering for 125 biler.

ØVRE VERDEN

Byggeriets øvre etager, som rummer boliger og erhverv, er mere private end de nedre etager.
Mellem gade- park og fællesbygning kan udføres store plateauer, der giver mulighed for "svævende" udeopholdsarealer, hængende haver, atrier og supplerende faciliteter, f.eks. mødefaciliteter og selskabslokaler, der kan støtte såvel boliger som erhverv.

ARBEJDE

I en situation, hvor der er etableret erhvervslejemål i Gadebygningen og delvis Mellembygningen, vil hovedadgang ske fra Plinten, hvorfra man vil fordele sig op i bygningen via trapper og elevatorer. Fra trappe / elevator færdes man videre langs sydfacaden, mod højre eller venstre, med mulighed for et kik ind, undervejs, til dynamiske, faglige miljøer af divergerende størrelser.

Planen er lagt ud m.h.p. mulighed for intern fordeling i de enkelte erhvervslejemål i bufferzonen i den nordlige facade, samt fordeling til, fra og mellem virksomhederne i bufferzonen i den sydlige facade. Planens layout giver mulighed for en hvilken som helst størrelse virksomhed for at etablere sig i såvel åbne som mere aflukkede rum. Eneste bindinger vil være enkelte tværgående skiver, som typisk placeres, hvor der skal være krydsfelter, en funktion, ud for trappeelevatortårne.

Idet installationer, el- og netkabling føres ind i planen fra sydfacaden, via den forhøjede gulvopbygning, kan et lejemål for et stort firma holdes frit for tværgående skillevægge, hvis ønsket. Konceptet er endvidere velegnet for kontorfællesskaber, et lille firma vil kunne leje _ eller 1/1 modul, og et mellemstort firma tilsvarende flere halve eller hele moduler.

I alle tilfælde giver den totalt fleksible plan mulighed for, at der kan etableres lette skillevægge i et gridsystem, der tilgodeser en optimal kontorplads.

Ønsker en virksomhed at indrette cellekontorer, møderum eller andre faciliteter, der skal ligge i tilknytning til, men ikke nødvendigvis i lejemålet, kan virksomheden leje "boxe", monteret på den sydlige side af gangbroerne. Tilsvarende kan der inden for definerede zoner, der ikke karambolerer med dagslysindtag ind i kontorer, udvides med "bokse" mod nord.

Større møder og konferencer bookes i mødecentret i Mellembygningen. Her kan der også indrettes flexarbejdspladser, som kan lejes fra dag til dag, eller over en længere periode, f.eks. til konsulenter eller projektgrupper. Arbejdspladser kan ligeledes bookes af beboere, der har brug for en hjemmearbejdsplads et par dage om ugen, eller som ønsker at indgå i et mere etableret 

BOLIG

Hovedadgang til boliger foregår, ligesom til erhverv, fra stueetagen med fordeling via trapper og elevatorer op i etagerne, til gangbroer, der er placeret i den inddækkede bufferzone.

Boligerne udlægges i et enkelt princip for en række gennemlyste "grundboliger", der placeres skiftevis med en række "flexzoner". Der er fokuseret på nedbringelse af el-forbrug til belysning, ved at grundboligerne er gennemlyste, og badeværelser har dagslys, dvs. der er ingen indeliggende rum.

Flexzonerne giver mulighed for at udvide eller indskrænke den enkelte bolig med ekstra værelser, hvorved beboerne sikres fortsat at kunne bebo deres grundbolig, uanset familieforøgelse eller ditto indskrænkning. Hertil kommer mulighederne for at etableres hjemmearbejdspladser i tilknytning til boligerne, en facilitet, der er forberedt for, tilsvarende i erhvervsdelen, ved føring af kabling i gulv fra installationsskakte i bufferzonen.

Boligerne har partielt lukkede facader ud i bufferzonen, for at etablere intimitet, tyngde og "ryg" mod nord og omgivelserne. Installationer føres i denne facade, i integrerede skakte, der er lettilgængelige for teknikere, og herfra ind i boligerne. Badeværelser leveres som præfabrikerede kabiner. Køkkener er også indrettet med installationer i gangvæggen.

Bufferzonen mod syd anvendes til inddækkede altaner, der kan åbnes fuldstændigt op til omgivelserne. Den primære facade mod syd er i glas fra gulv til loft for at sikre optimalt dagslysudnyttelse. En bolig kan udvides ud i nordfacaden, ved at der kan påbygge "boxe" på gangbroerne i definerede zoner - f.eks. til teenager-sønnen, der vil have egen indgang, værkstedet, gæsteværelset, eller hjemmearbejdspladsen.

De øverste to etager af alle bygninger udføres overvejende som boliger, idet der dog er mulighed for at konvertere til f.eks. attraktive mødelokaler eller mindre erhvervslejemål i den nordligste af bygningerne.

TEKNIK BYGNINGSVOLUMEN

Der er fokuseret på at etablere høj dagslysfaktor i boliger og erhverv, såvel gennem primær solorientering, som ved udlæg af funktioner.

Bygningerne orienteres syd/nord. Ved den foreslåede orientering af de tre bygninger på plinten opnås mulighed for at udnytte det stabile nordlys i bygninger indrettet primært til erhverv, samt mulighed for at udnytte sydsolen som kilde til passiv opvarmning, i bygninger indrettet til boliger. Samtidigt ligger bygningerne optimalt for god belysning af fællesrummene mellem husene og derved lyskvalitet (på grund af refleksionen af lys i uderummene) inde i bygningernes rum. I det hele taget er der fokuseret på at orientere bebyggelsens fællesarealer fordelagtigt i forhold til dagslyset, for at fremme kvaliteten heraf og trække beboerne i boliger og virksomheder ud i de offentlige rum.

For at imødekomme overophedning i sommersæsoner integreres indstillelig solafskærmning i form af skodder med solceller i den intelligente regnskærm mod syd, Mellembygningen og Parkbygningen. Brystningssolvægge vil også kunne indpasses, eventuelt i kombination med ventilerede solcellepaneler, hvor varmeproduktionen fra solcellerne udnyttes til opvarmningen.

Passiv solvarme udnyttes ved brug af energiglas i kontordelen, og solafskærmningen styres automatisk via IBI-anlæg.

Udover som solafskærmning fungerer afskærmning også som indbliksafskærmning. Der etableres en udvendig automatisk regulerbar afskærmning, lameller eller skodder, med mulighed for at integrere solcellepaneler.

Vinduespartier males i lyse farver og lamellerne i afskærmningen udnyttes i forbindelse med daylighting. Det vil sige, at dagslyset kan ledes dybere ind i rummet, og derved kan man spare energi til kunstlys. Der opereres med høj rumhøjde for at få dagslyset langt ind i rummene.

Lysinstallationerne udføres, så de medvirker til at understrege bygningens arkitektur og anvendelse. Lysinstallationerne tænkes opbygget med høj fleksibilitet ved hjælp af et IBI-anlæg (databaseret  lysstyringsanlæg), således at omkobling af installationerne ved bygningsændringer kan begrænses mest muligt. IBI-anlægget giver yderligere fordele, idet der hermed kan etableres dagslys-, bruger- og tids-aktiverede lysstyringer, der medvirker til begrænsning af energiforbruget.

TEKNIK INSTALLATIONER

Der er lagt vægt på robuste, tekniske løsninger, hvor et godt indeklima og et lavt ressourceforbrug i anlægs- og driftsfasen er højt prioriteret.

VENTILATION

Der gennemføres naturlig ventilation i kontordel med natkøling med akkumulering i bygningskonstruktionerne. Via automatisk styrede vinduesopluk i facaderne ventileres kontorerne til gangarealer og trappetårne, der virker som skakte. I toppen af trappetårnet ledes luften til det fri og her er også placeret udsugningsventilatorer til hybrid ventilering. Et elektronisk kontrolpanel og en vejrstation sørger for, at oplukkene fungerer optimalt. Det er herudover muligt individuelt at åbne og lukke vinduerne i kontorerne. Der er truffet foranstaltninger til en effektiv udvendig solafskærmning og for yderligere at stabilisere indeklimaet udnyttes natkøling, som køler bygningskonstruktioner, fortrinsvis etagedæk, med kølig natteluft.

Boligerne ventileres med mekanisk ventilation, udsugning fra køkken og bad og med effektiv varmegenvinding. Den mekaniske udsugning vil være et myndighedskrav, og for at opfylde kravene i det kommende bygningsreglement, er varmegenvinding en nødvendighed.

OPVARMNING

Bebyggelsen tilknyttes den almene fjernvarmeforsyning i området. Der etableres konvektorer, udlagt til lavtemperaturdrift langs facader i forhøjet gulvopbygning. For at kunne opfylde kravene i det kommende bygningsreglement vil det være nødvendigt at etablere varmegenvinding af udsugningsluften i boligerne. Der anvendes højeffektive modstrømsvekslere (virkningsgrad op til 85 %) og energirigtige ventilationsmotorer med lavt strømforbrug. Aggregater hertil placeres på toppen af trappe / elevatortårne. Forvarmet luft føres via installationsvæggen i nordfacader tilbage til lejlighederne, hvor den v.h.a. en varmeveksler og kanaler i installationsgulvet blæses ind i lejlighederne. Gangarealer og trapper er uopvarmede

KLIMAZONING

Bebyggelsen er disponeret med dobbeltfacader og uopvarmede bufferzoner mod syd og nord, for at minimere varmeforbrug. De primære klimaskærme udføres overvejende som inderste lag af dobbeltfacaderne, mens de sekundære facader (de yderste lag) udføres som enkeltlags-glasfacader, der reagerer på ændringer i det lokale miljø. Herved opstår en uopvarmet bufferzone i 1,5 m bredde, mod syd på den nordligste bygning og mod nord på den sydligste bygning. På den centralt placerede bygning "flipper" bufferzonen fra syd til nord, omkring midten af bygningen.

FLEKSIBLE FØRINGSVEJE FOR INSTALLATIONER
- IT-INSTALLATIONER
OG INSTALLATIONSGULVE

Installationsprincipperne og installationsføringerne giver maksimal fleksibilitet i indretningen, hvad enten det er til kontorer eller boliger, idet installationer altid føres i bufferzoner i integrerede skakte, der er lettilgængelige for teknikere. Der afsættes rigeligt plads i skakte, hvorved der altid kan tilføres ny teknologi og nye systemer. Installationer, el og netkabling føres fra skakte i bufferzoner ind i lejemål, i forhøjet gulvopbygning. Der etableres veldisponerede decentrale krydsfeltrum, der muliggør fremtidige ændringer og udvidelser. Udviklingen inden for trådløse anlæg observeres, og anvendelse af disse indgår i overvejelserne. Med hensyn til kabelføringen sker dette i de modulære installationsgulve hvor det er muligt at afslutte med mange forskellige typer gulvbelægning.

Strategierne støttes af en indsats på en række andre områder, der anlægges optimalt i forhold til miljøet, herunder bl.a. sikringsinstallationer, vandbesparende foranstaltninger, affaldssortering og grønne regnskaber.

ELEMENTER 

Grundkonstruktioner har lang levetid og udføres i robuste materialer. Kompletteringen har kortere levetid, og udføres i lette og holdbare materialer, som demonterbare elementer, der kan skilles ad og genanvendes, eller tunge lerstensvægge, der giver anledning til minimal miljøbelastning ved opførelse og bortskaffelse.

Når et lejemål konverteres fra en funktion til en anden, strippes ned til grundkonstruktion, som herefter genopbygges til den nye funktion med klimaskærm, overflader og installationer. Når et lejemål udvides eller indskrænkes i forhold til nabolejemål med samme funktion, flyttes skillevægge, og installationer og overflader retableres.

BÆRENDE KONSTRUKTIONER
- Byggeriet konstrueres som et søjle/dragersystem. Konstruktionerne stabiliseres v.h.a. dragere, der integreres i dækkonstruktioner i bygningens længderetning, samt skiver der integreres i bygningens tværgående retning. Dæk, bjælker og søjler udføres i grøn beton.

FACADER
- Regnskærme udføres enkeltlagsglas og træ/stålkonstruktioner
- Primære glasfacader (indeliggende) udføres i energiglas i træ- og alu-konstruktioner.
- Hvor der skal være translucente glaspartier, udføres disse som isoleret glas (som Okalux)
- Lette rumelementer til montering på gangbroer udføres med træbeklædning, f.eks. lærk eller ceder (kun udvendigt)
- Solafskærmning ved vinduesåbninger på lette præfabrikerede trækonstruktioner mod syd udføres som energiproducerende skodder (dvs. med solceller)
- På sydvendte trappetårne kan der opsættes solceller.
- Brystninger i altaner mod syd udføres forberedt for integrerede solceller