Vurdering

Mutualisme

Forslaget

Visionen er "Mutualisme", der betegner en alliance mellem forskellige organismer til fælles gavn, og som står for en integration mellem social, teknisk og økonomisk bæredygtighed.

Forslagsstillerne har selv defineret fire miljøproblemstillinger, som projektet især forholder sig til: Arealforbrug, Energiforbrug, Materialer og Affald. Det er en lidt anden måde at stille miljøproblemerne op på end programmets, men dækker nogenlunde de samme.

Forslaget skitserer en stokbebyggelse i seks etager. De tre stokke ligger øst-vest, dvs. med facader mod syd og nord. Det mellemliggende areal er (delvist) overbygget i stueplan og indrettes til parkering, reception og andre fællesfaciliteter, der benyttes både af erhvervene og boligerne. Grønne arealer og haver oven på dækkene.

Forslaget er skitseret i et tidsmæssigt perspektiv, hvor arealanvendelse kan skifte - dvs. både fordelingen mellem erhverv og boliger og indretningen af arealerne. Som udgangspunkt ligger erhvervene mod nord og boligerne mod syd.
   

Tæthed, arealanvendelse og fleksibilitet

Forslaget fremhæver AREALFORBRUGET som en af den væsentligste faktorer for miljøbelastningen og angiver, hvorledes boliger og kontorer i fællesskab kan udnytte faciliteter som  møderum/forsamlingslokaler, kantine/fællesspiserum osv.

Miljøvurderingsgruppen finder at det er en både økonomisk og miljømæssigt 'billig' måde at opnå flere faciliteter især til boligerne, men anser det ikke for sandsynliggjort at der også samlet set er tale om et mindre arealforbrug i forhold til antal beboere/ansatte. Arealbesparelsen bruges til at reducere det samlede bebyggede areal med 15%, hvilket ikke er en fordel - hverken i relation til økonomi eller miljø. Forslaget er det mindst kompakte af idekonkurrencens forslag, og alt andet lige er kompakthed en væsentlig faktor for miljøet.

Forslaget indebærer en fleksibel udnyttelse af arealet, så boliger kan skifte størrelse og arealanvendelsen i øvrigt kan veksle mellem erhverv og bolig, uden at ændringerne kræver mange ressourcer. Det virker som en rigtig løsning, ikke mindst set i lyset at forslagets overbevisende analyse af, hvordan behovet vil være i fremtiden. Man kunne dog godt have lyst til at se en vurdering af merforbruget af ressourcer og økonomi til at forberede boligarealer til erhvervsanvendelse; det kræver en større rumhøjde, og forslaget peger fx på overalt at anvende en høj gulvopbygning til (fleksibel) kabelføring.

Der er foreskrevet en flexibel udvidelsesmulighed ved at kunne tilbygge "boxe" - dén mulighed tror miljøvurderingsgruppen ikke på, især ikke for boligerne; boxene er relativt ressourceforbrugende (stor overflade) og i boligerne skal de placeres mod nord, hvilket ikke er attraktivt. Og om folk rent faktisk vil bruge en sådan mulighed for at bygge til en lejlighed er gruppen også tvivlende overfor.
  

Energi

Varmeforbruget reduceres med højisolerede facader og dobbelte glasfacader med energiglas. Der vil også være et tilskud af passiv solvarme gennem de store sydvendte glasarealer.

Kontorerne har naturlig ventilation og  natkøling, og de sydvendte facader er forsynet med indstillelig solafskærmning i form af skodder, der evt. kan forsynes med solceller.

Der er lagt vægt på at alle rum, også gange og toiletter, kan belyses med dagslys - derfor er bygningerne relativt smalle.

Projektet er klimazonet med naturlig ventilation. Visse steder er udlagt uopvarmede klimazoner mellem de to glasfacader. Denne zone er nogle steder orienteret mod nord, nogle steder mod syd. Det er ikke  argumentet for orienteringen og arealets anvendelse. 

I flg. forslagsstillerne vil projektet nå et energiforbrug, der for kontorernes vedkommende betyder reduktion på 80% af normalen til varme, 65% til belysning og 100% til ventilation og køling.

Miljøvurderingsgruppen finder det godtgjort at der er tale om et energiøkonomisk hus, men ikke at reduktionerne er så store som angivet. Gruppen er ikke helt overbevidst om at der er balance i det energimæssige koncept - bl.a. om der er tilstrækkelig termisk masse (tunge bygningsdele) til at stabilisere temperaturen (absorbere varme/kulde), og om man med det angivne energiforbrug kan klare opvarmning, ventilation og køling i en smal bygning med store glasfacader (selv om der er forskydelige solafskærmende skodder).
  

Byggeteknik og materialer

Der arbejdes med en klar opdeling i primære og kompletterende bygningsdele samt et system for føring af installationer. Der er taget stilling til de primære materialevalg, og valgene er efter gruppens mening fornuftige.
Der forventes en samlet reduktion at miljøbelastningen knyttet til valget af byggeteknik og materialer på 50-75% for med fokus på energiforbrug, knappe ikke-fornyelige ressourcer og affald. Reduktionen gælder både anlæg og drift, og formentlig ligger den største besparelse i driften . Der er ikke er tale om en egentlig dokumentation af tallene.
  

Helhed

Forslaget skal fremhæves for at 'nå hele vejen rundt' omkring både energikonceptet og de ressource-belastninger, der knytter sig til materialer og affald, og for at foreberede projektet på fremtidens behov.

Der er ingen tvivl om at forslagsstilleren har et godt kendskab til ressourcebevidst byggeri og kender de mange faktorer, der skal tages højde for. Forslaget hævder at kunne nå reduktioner af de væsentlige miljøbelastninger på mellem 20 og 50%. Gruppen finder det sandsynligt at der er tale om et projekt med væsentlige ressource-besparelser, men er lidt tvivlende overfor om energikonceptet hænger sammen.

Forslaget fremhæves af dommerkomiteens arkitektfagdommer for sin stramme arkitektoniske helhed.

Sammenfatning