"landsby" på taget

 8.11.2007

Idéen

At komponere en bygning der tilgodeser behovet for ressourcebevidste løsninger i en tidssvarende udformning.

At frembringe et bygningskompleks udfra en styrende grundtanke om:
Holdbarhed, Brugbarhed, Skønhed og Menneskelighed.

At opbygge en klar og veldefineret overordnet struktur for sammenblandingen af boliger og erhverv.

At anvende en konstruktionsform, der giver stor fleksibilitet.

At optimere arealforbruget gennem en kompakt bygningsform.

At minimere bygningens overflader.

At sikre sammenhæng mellem bygningskomplekset og Ørestad.

At frembringe fysiske rammer for en fleksibel og fremadrettet arbejds- og boform, som kan tilpasse sig fremtidens krav til organisation og levevis.

STRUKTUR

Bygningen

Bygningen opbygges på et indgangsplateau, der strækker sig i hele underetagen. Plateauet følger mod nord vejens terræn og mod syd, hvor terrænet falder, afsluttes indgangsplateauet med nogle siddetrin mod grønningen.

Over indgangsplateauets niveau hæver en kvadratisk bygningskrop sig på søjler i tre etager. Den centrale del er et meget stort atrium i fuld højde, som dels fungerer som ankomstrum/bytorv og dels fungerer som det store fællesrum i hvilket interne lodrette forbindelser mellem erhvervsetagerne og til boligetagerne findes.
Ovenpå den kvadratiske bygningskrop dannes der en stor sammenhængende taghave hvorpå der er placeret fire boligblokke med forskellige højder.

En søjlegang rundt om hele bygningen gør huset transparent og åbent i gadeplan og giver samtidig forbipasserende et indkig i bygningens offentlige liv og aktiviteter. Dette giver huset et demokratisk og åbent udtryk.

Byggeriet er opdelt i erhverv, boliger og fællesarealer, hvor fællesarealerne dels er disponeret på indgangsplateauet med fællesfunktioner omkring det store indre lyse bytorv med højt til loftet, og dels ovenpå bytorvet som en stor åben taghave med udsigt til alle verdenshjørner.

Atrium/bytorv

Atriet er centralt for husets interne arbejds- og bostruktur- det er rummet hvorom bygningens aktiviteter drejer sig. Den sociale og arbejdsmæssige interaktion sker gennem rummet og det giver grundlaget for opbygning af fællesfølelsen blandt beboere og medarbejdere i erhvervsdelen.
Fællesfunktionerne er placeret på plateauet dels i atriets randzone og dels med mulighed for placering direkte i atriet som fritstående volumener. Atriet indrettes med træbeplantning, siddeplint og vandbassin. Loftet i atriet bæres af søjler, der er placeret spredt i rummet, hvor de sammen med det grønne skaber en intim atmosfære.

Facader

Facaderne fremstår på indgangsplateauet som en åben søjlerække med bagvedliggende glaspartier og delvis lukkede bygningsvolumener.
På den kvadratiske bygningskrop fremstår facaderne delvist lukkede eller meget åbne afhængig af solorientering. Facaderne mod syd, øst og vest er forsynet med udvendige vandrette solafskærmningspaneler, der samtidig reflekterer dagslys ind i kontorområderne.
Facaderne på boligblokkene fremstår åbne på langsiderne med smalle pudsealtaner og delvis lukkede gavle.
Den langside af boligblokken der vender mod syd eller vest skråner udad nedefra og op. Herved skabes der en naturlig overhængende beskyttelse af underliggende facader mod sollys og vejrlig. Udkragningen varierer størrelserne på lejlighederne og skaber fleksibilitet og et større udbud.

SKYGGE- VINDFORHOLD

Vinden

Ørestad har med sin åbne og kystnære beliggenhed et lokalklima, som domineres af ret kraftige vinde (> 5,5 m/s) fra primært vest og sydvest, mens der også er tale om en del kolde vinde fra øst (kilde: DMI vejrobservationer 1971-2000, Københavns Lufthavn).

Forslaget lægger vægt på at skabe et godt mikroklima, som forbedrer den udendørs komfort og nedsætter afkølingen og varmetabet fra bygningerne. Dette gælder både arealerne på terræn og taghaven.

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Ingen mekanisk køling

Temperaturstatisk bygningskoncept

Højisolering og fokus på minimering af kuldebroer

Passiv solvarme i atriummet

Stor udnyttelse af dagslys og begrænsning af kunstig belysning.

Eventuelt dobbelte glasfacader.

Målet har været, at bygningen som minimum kan ligge på et energiniveau der svarer til en A-mærkning i ELO-ordningen. Det vurderes at være opnåeligt med de valgte energikoncepter.

ENERGIFORBRUG

Naturlig ventilation

Disponeringen af bygningen er i høj grad sket udfra ønsket om at kunne undgå mekanisk ventilation og køling i hovedparten af bygningskomplekset.

Erhvervsarealet ventileres overvejende med naturlig ventilation med lufttilførsel i facader og aftræk via centrale skakte ført til tag over boligblokkene.

Det centrale atrium virker som klimazone for de facader (kontor), der vender ud mod dette rum.

Begrænsning af kunstlys / optimering af dagslys
Vinduer på kontorfacader forsynes med en kombineret solskærm og reflektor.

Alle belysningsanlæg tilsluttes luxfølere, som styrer belysningsstyrken.

Kontorlokalerne opdeles i zoner efter dagslysforholdene.

RESSOURCER

Bygningens ressourcebesparende koncept:

Lang levetid på grundkonstruktioner og grundinstallationer.

Mulighed for tekniske ressourcebesparende løsninger.

Ressourceforbruget skønnes at ligge betydeligt under, hvad der i dag er opgjort som gennemsnittet på 1 t/m2 (By & Byg Resultater 2007).

Søjle-pladesystem i BubbleDeck, med lav vægt og store spænd.

Stor frihed i valg af materialer til f.eks. yder- og indervægge, hvilket betyder frihed til at vælge det bedste med hensyn til indeklima, miljø- og ressourcebelastning.

En stærk grundkonstruktion med stor fleksibilitet og muligheder for ændringer i facader og indretninger.

Få begrænsninger i dæk-gennembrydninger, hvilket giver stor frihed i installationsføringer og ændringer.

INDEKLIMA

Tiltag for at sikre et godt indeklima

Glasarealer og deres solafskærmning afpasses efter facadeorientering (se vignetter).

Naturlig ventilation, pulsventilation og natkøling, automatisk og med mulighed for brugerstyring.

Tunge bygningskonstruktioner, primært betondæk og betonkerner, skal kunne udjævne temperaturudsvingninger og friholdes derfor for beklædninger.

Valg af materialer uden afgasninger af skadelige stoffer (grundkonstruktionen giver stor frihed i materialevalg).

IBI-anlæg for individuel styring/regulering af det lokale indeklima.

CTS-anlæg for overordnet styring af tekniske systemer og energiforbrug.

For at undgå dobbeltfunktioner med deraf følgende merforbrug af arealer, er det projektets tanke at samle relevante aktiviteter på indgangsplateauet, og arealoptimere dem ved fælleseje/brug. Her tænkes på faciliteter som reception, kantine, køkken, festsal, møderum, klubfaciliteter, fitness, hobbyrum, cykelrum, etc.

Ved at udbygge atriet med ekstra bygningsvolumener vil der også kunne etableres plads til eksempelvis børnepasning for husets beboere og ansatte. Kantinen, placeret i atriets sydlige ende med direkte udsyn og adgang til terrasse mod grønningen, tilbyder bespisning samt mad ud af huset om aftenen.

 OPTIMERING ERHVERVSAREALER

Erhvervsarealerne er med den frie konstruktion, på hver etage et stort sammenhængende kontorareal uden bærende vægge, og kan således både anvendes til storrumskontorer og til cellekontorer. Samtidig kan kontoretagerne med flytbare vægelementer opdeles i lejemål fra enkeltkontor til flerrumskontorer eller til åbne kontoretager.

Dele af erhvervsetagerne kan fungere som "forskerpark", hvor mindre selvstændige erhvervsdrivende og beboere med behov for distancearbejdsplads kan leje sig ind i mindre kontorer og samtidig have fælles sekretær, reception, modtagelse, kopirum, ect.

Ved optimering af erhvervsarealerne i storrumskontorer og med fællesfaciliteter med andre brugere, nedsættes det gennemsnitlige arealforbrug til ca. 21-22 m2 pr. medarbejder, hvilket er 3-4 m2 under det normale niveau.

OPTIMERING BOLIGAREALER

Boligenhederne er alle bygget op omkring en central kerne der indeholder trappe, elevator, durchsigt/lysskakt, toiletter. Der er lejligheder på alle sider omkring kernen, hvilket optimerer udnyttelsen af facadearealerne og giver samtidig udsyn til to sider fra samtlige lejligheder. Den frie konstruktionsform giver igen rig mulighed for variation i indretningen og for senere ændringer.

Blokkene er placeret med vægten lagt på optimering af deres indbyrdes påvirkning af udsigt, vind, dagslys, sol og fælles udeophold. De fire blokke er alle på den ene langside udført med udad skrånede facade på 10 grader mod enten syd eller vest. Derved opnås skyggevirkning fra etage til etage samt beskyttelse af underliggende facader mod vejrlig. Fra indgangsplateauet er der adgang til boligerne og taghaven via elevatorer og trapper.

Boligenhederne er alle bygget op omkring en central kerne der indeholder trappe, elevator, durchsigt/lysskakt, toiletter. Der er lejligheder på alle sider omkring kernen, hvilket optimerer udnyttelsen af facadearealerne og giver samtidig udsyn til to sider fra samtlige lejligheder.