E-Huset - min storbys drømmehave

8.11.2007

Vi har set det som en stor og vigtig udfordring at deltage i konkurrencen om ressourcebevidst byggeri Vi finder det ønskeligt at udvide begrebet "ressourcebevidst" i forhold til konkurrence-oplægget.

Det grønne strøg

Det er balancen mellem at tænke i helheder og ikke forfalde til delløsninger, der er den store udfordring. Vi kan derfor ikke se en bygning som noget i sig selv. Det giver kun mening at se den i et samspil med omgivelserne og med de mennesker, der bygger og
bruger det.

Til at understøtte helhedsbetragtningen har vi valgt at udforme 10 regler.

Man kan efter behov, overbevisninger eller præferencer opfatte disse regler som "de 10 bud", "dogmereglerne", "kogebogen" eller andet. Vi har valgt at kalde dem et "manifest".

Manifestet udmøntes i projektet kaldet "E-HUSET"

Manifestet:

 1.Lokalisering, Genius Loci

Ørestaden kan blive en ny bydel med fantastiske kvaliteter - både i forhold til at bo og arbejde - der vil være en nærhed til grønne områder og vand, som er helt uhørt i forhold til Ørestadens nærhed til Københavns centrum.
At opføre en helt ny bydel af denne størrelse byder imidlertid også på udfordringer. Indtil videre er det byggeri, der er ved at tage form i området helt overvejende erhvervsbyggeri rettet mod arbejdspladser, og det kan være svært at forestille sig - med den "store skala", der præger området nu - hvordan det også skal blive et rart sted at bo.

Bebyggelsen opbygges og gradueres indenfor følgende betragtninger:

• Byparken mellem bygningerne - det grønne, "urbane" og offentlige rum"
• Det grønne strøg - et offentligt, et overdækket haverum ellem bygningerne
• Fælleshaven oppe i bebyggelsen et "semioffentligt" rum for en mindre gruppe beboere
• Den private have - et rum hvor man kan skabe sine egne drømme 
   

Kalvebod Fælled - det "store, grønne offentlige rum"

2. Videnledelse og Videndeling
Det samfundsmæsige element i bæredygtigt byggeri indeholder for E-huset de to vigtigste elementer:

• "Den fælles udviklingsproces" af E-HUSET i designfasen og
• "Det levende HUS", der behandler E-HUSET som bolig og arbejdsplads i brugsfasen.

Der lægges vægt på at alle parter fra ide til brugsfasen inddrages i en fælles styret dialg og gennemgår alle projektets faser. Parterne skal identificeres i den tidlige startfase og der skal afsættes tilstrækkelig tid en række professionelt ledede workshops mhp at processen leder frem til en stillingagen til hvordan visioner implementeres på den mest ressourcebevidste måde.

3. Miljø
Der er gennemført en overordnet miljømæssig vurdering, med følgende supplerende fokusområder.

• Vandforbrug og vandkredsløb i E-HUSET. Vurderes at have betydning, da hovedstadsområdet belaster drikkevandsressourcerne på Sjælland meget hårdt.
• Støj og vibrationer dels fra omgivelser mod bygningen, have og det grønne strøg, dels internt produceret støj fra boliger, bygning og garageanlæg.
• Arbejdsmiljø, i både udførelses- og driftsfasen anses for væsentligt for husets miljøprofil og dermed for den overordnede økonomi.

Miljøforhold i byggeri bør ikke måles pr. m2 gulvfl ade eller m3 rumvolumen, som det er normalt, men pr. bruger af huset. Optimering af forholdet mellem areal og volumen og
antallet af brugere må betegnes som det væsentligste miljøparameter, naturligvis med hensyntagen til indeklima. Disse forhold kan tilgodeses ved at bruge arbejdsmetodikkerne som beskrevet i "Miljørigtig Projektering".

4. Energi
Som udgangspunkt tilstræbes en bygning, der er selvforsynende med energi - eller endnu bedre - er nettoproducent af energi til forsyningssystemerne. Dette er ikke praktisk og økonomisk muligt i dag, men er et mål, der skal holdes i fokus ved ethvert
ressourcebevidst byggeri.

Da det forudsættes at der konsekvent indkøbes elektriske apparater med meget begrænsede energiforbrug i drift- og standby vil behovet
for køling i kontordelen reduceres. Dette udgør en vigtig kobling til den samfundsmæssige bæredygtighed. Samtidigt stiller det krav til bygningens facader. E-HUSET udføres med "intelligente" facader som dobbelte facader og/eller tunge facader med mulighed for variable U-værdier, energiakkumulering etc. Klimaskærmen placeres inderst og dermed muligheden for indbygning af varme- og fugtakkumulerende facader.

Ventilering af E-HUSET er baseret på at udnytte naturlig/hybrid ventilation i så store del af bygningen som muligt, men erkender at behovet for mekanisk ventilation kan være nødvendigt i dele af bygningen.
Der anvendes ikke mekanisk køling i byggeriet, da det er uforeneligt med ressourcebevidsthed på vore breddegrader. I stedet analyseres perioder med "varme" dage, der oplyses til brugere.

E-HUSET skal ses som en organisk helhed med et dynamisk energi- og stofkredsløb - en "fysiologi - i lighed med et økosystem, og huset skal ses som en del af en større helhed, der omfatter verden udenfor og de mennesker og det udstyr, der fungerer i bygningen.
Som i alle større økosystemer har bygningen også et luftsystem, et vandsystem og nogle faste og tunge materialer, der skal kunne spille sammen i enhver tænkelig situation for at kunne give den bedst mulige håndtering af energiforbrug, indeklima og en lang række andre forhold. Det handler om at designe HUSETS fysiologi optimalt.

5. Indeklima
Indeklimaet skal i videst muligt omfang håndteres via naturlige ressourcer og et naturligt kredsløb i E-HUSET. Indeklimaet skal betragtes både "udefra og ind" og "indefra og ud". Der skal udarbejdes en brugsvejledning til indeklimaet, der beskriver under hvilke forhold bygningen er i ligevægt.

Indeklima udefra og ind
Der fokuseres på følgende forhold i omgivelserne der har indflydelse på optimering af indeklima:
Dagslysindfald i bygningen optimeres ved at vinkle kompleksets "ben" mod syd, og derved minimere skyggevirkningerne til naboblokken. Dette aspekt forstærkes ved den variable bygningshøjde. Den nordvendte blok, der er udlagt til kontor/erhverv oplever den bedste dagslyskvalitet fra nordsiden. Kortlægning af solindfald vil illustrere behovet for at placere solafskærmning.

Tårne i terræn ved P-kælder leder erstatningsluften ind i bygningen uafhængig af vindforhold. En aftrapning af bygningshøjden mod syd vil optimere vindens bevægelser over bygningen, og derved reducere afkølingen af bygningskroppen. Taghaver inddækkes af vindbrydere, eventuelt monteret med solpaneler. Tagventilatorer, udnytter vindhastighed og vindretning og dermed optimeres driftsperioden af den naturlige ventilation.

Det grønne strøg kan anvendes i forårs-, sommer- og efterårsmåneder som del af bolig/kontorarealerne til trods for, at denne er placeret udenfor klimaskærmen. Solvarmen i det grønne strøg anvendes aktivt som klimabuffer i bygningen. Facader mod syd, vest og øst opbygges med mulighed for at kombinere solafskærmning, solceller og blændingskontrol.

Regnvand (undtaget tagvand) ledes til indvendige som udvendige overfl adebassiner. Disse fungerer dels som forsinkelsesbassiner overfor det kommunale system, dels som fordampningsbassiner til gavn for indeklimaet. Sammen med det grønne element er vandet i høj grad med til at påvirke det "etiske indeklima" der beskriver forhold der tilfredsstiller øjet.

Jordvolde i terræn anvendes som vindskærme. Taghaver og terrasser beplantes og der opbygges solvægge der forlænger brugen af udendørsarealerne Taghaver anvendes som en termisk bufferzone mod de øvre etager.

Planter skaber skygge i sommerperioder og dermed reduktion af solindfald. Beplantning i terræn og park skaber læ for vinden og minimere afkøling og trykpåvirkning af bygningen. Udnyttelse af jord- og grundvandsvarme vil give muligheder for regulering af indeklimaet som supplement til traditionel fjernvarme.

Indeklima indefra og ud
Bygningen opdeles i indeklimazoner, der skal kunne styres individuelt.
Der fokuseres på varmebelastning af bygning, dels fra udstyr, personer, belysning og sol.

Bidrag fra solen fjernes inden varmen når ind bag klimaskærmen. Der arbejdes på at der kun anvendes lavenergiudstyr og lavenergibelysning i E-HUSET.
Varmeafgivende udstyr placeres i birum. Køkken, serverrum mm placeres i lukkede kerner.

Indeklimamærkede malinger, overfladebeklædninger og materialer foretrækkes til sikring af minimal afgasning til indeklimaet

Kunstlys udføres med dagslysoptimering. Belysningen indrettes i 2 niveauer: Arbejdslys hvor grundbelysningen vil være lav og belysningsniveauet ved arbejdsstationen er primær lyskilde. Udenfor arbejdstid anvendes grundbelysning som rengøringslys og øvrigt lys er slukket

Akustik. Svalegang ved boliger har en positiv effekt på oplevelsen af støj fra naboer. Grønne planter i det grønne strøg kombineret med en eventuel vandvæg vil optimere de akustiske forhold.

Rengøringsvejledning udarbejdes. Overflader udføres således at rengøring kan udføres uden brug af kemikalier.

6. Fleksibilitet
E-HUSET konstrueres og udføres, således at det kan skifte anvendelse helt eller delvist uden at det er nødvendigt at ændre ved husets bærende dele og klimaskærm. Disse dele skal dermed have lang holdbarhed og være robuste og gennemtænkte.

Det vil være af stor betydning, at man kan fungere stort set overalt på sin arbejdsplads, flytte sig efter behov, sidde nær dem, man aktuelt arbejder med, flytte mellem flere arbejdsopgaver i løbet af dagen, osv.

Den enkelte medarbejder vil få størst mulig indflydelse på egen arbejdssituation og størst mulig fleksibilitet i hverdagen. Det vil give mulighed for den størst mulige udnyttelse af de kvadratmeter, der er til rådighed i huset, idet arbejdspladsen i praksis kan understøtte et væsentligt større antal medarbejdere, end det er tilfældet, hvis alle har deres faste plads eller måske endda faste "celle".

Samtidig giver det muligheder for meget effektiv arealudnyttelse og et fleksibelt stofskifte i huset - og dermed imødekommes nogle meget offensive krav til et ressourcebevidst byggeri - også i miljømæssig forstand.

Med sådanne meget fleksible rammer, vil medarbejderne blive vant til også at indrette sig på de særlige krav, som drift og brug af et meget ressourcebevidst byggeri nødvendigvis vil stille.

Vi mener således, at der er mange muligheder for synergi mellem det fleksible kontor i fremtidens videnssamfund og det ressourcebevidste kontorhus, og vi har i konkurrencebesvarelsen forsøgt at udnytte disse synergier bedst muligt.

7. Bygbarhed
Her tages udgangspunkt i

• Anvendelse af standardiserede, konstruktive systemer som et skelet med faste, modulstørrelser i et enkelt system;
• Enkel aptering af alle elementer på skelettet med enkle og reversible samlinger;
• Der anvendes standardelementer, svarende til de valgte grundmoduler der kan anvendes til ændringer i bygningens interne struktur, funktion, formål og anvendelse. Bygningen kan skifte anvendelse fra kontorer til boliger og omvendt, og den vil kunne ændres fra større til mindre boliger, fra meget store og fleksible kontorrum til mindre etc.
• Der anvendes i videst muligt omfang fabriksfremstillede, præfabrikerede badekabiner, køkkener, mv., der monteres på stedet,
• Der tages udgangspunkt i de lokale myndighedskrav m. v., således at lokalplanens krav i form af bygningshøjder med mere er overholdt.
• Installationer skal føres i særlige rum i bygningen på en sådan måde, at de vil være tilgængelige indenfor kort afstand. Skakte er en del af den bærende konstruktion, og er let tilgængelige. Skakte skal have kapacitet for placering af fremtidige installationer.

8. Materialevalg
Der anvendes få, klassiske materialer fra den danske og nordiske byggetradition - materialer, der fungerer godt og hensigtsmæssigt sammen i E-HUSET, såvel konstruktivt og arkitektonisk, som æstetisk, indeklima- og sundhedsmæssigt.

Forholdet mellem ressourceforbrug og levetid/ driftsforhold er den absolut centrale faktor ved materialevalget. Generelt er ressourceproblemet dog af begrænset omfang, da langt de fleste væsentlige materialer til byggeri er miljømæssigt fornuftige og i stort omfang kan genanvendes.

De anvendte materialer skal være lette og enkle i drift- og vedligeholdssituationen og patinerer smukt og naturligt - det er netop her, at de største fejltagelser kan begås ved at spare på miljøet i materialevalget og sætte langt mere til i driften over de mange år, huset lever.

Vi lægger stor vægt på, at miljømæssigt relativt "tunge" materialer som stål, cement, tegl og aluminium etc. anvendes med stor omtanke og indkøbes fra leverandører med mindst mulig miljøbelastning.

Sundheds- og miljøskadelige stoffer skal helt undgås. Deklarationer anvendes som Input ved fravalg og tilvalg.

Fordeling af tunge og lette facadeelementer

9. Arbejdsmiljø
Der anlægges en helhedsbetragtning ved gennemgang af arbejdsmiljøet, herunder

• Arbejdsmiljø under udførelse af bygningen.
• Arbejdsmiljø og indeklima under drift af kontor- og andre arbejdspladser i bygningen
• Sundhed og sikkerhed under drift af boliger i bygningen

Under projektering og programmering af byggeriet tages der hensyn til indretning af køre- og gangveje for arbejdspladser og beboere.

Relevante interesseorganisationer inddrages, herunder renovationsselskab, leverandører af varer til kantine og kontorfunktioner m. v., Lejernes Landsorganisation, Astma og Allergiforbundet, BST-systemet etc. Input fra interesseorganisationer anvendes som input til valg og fravalg af arbejdsrutiner materialer mm.

Herved identificeres og sikres relevante arbejdsmiljøforhold under drift bedst muligt i de tidlige faser - dette sker som en naturlig del af videndeling i forbindelse med designfasen

En tæt og effektiv koordinering af alle aktører på byggepladsen - "trimmet byggeri" - vil blive gennemført, da den er velegnet til at forudse problemer og konflikter på byggepladsen og dermed løbende tilrettelægge arbejdsprocessen optimalt og forebygge problemer med arbejdsmiljø og sikkerhed.

Genbrug af jord vil sikre oplagring lokalt, og vil derfor ikke give problemer ved transport på vej og aflæsning.
I driftsfasen tilstræbes følgende:

• At samtlige overflader kan rengøres uden brug af lifte eller stilladser;
• at antallet af rengøringsmidler i både kontorer og boliger holdes nede på få produkter, der ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer;
• at vedligeholdelsesniveauet holdes så lavt som praktisk muligt;
• at alle komponenter placeres således at de kan serviceres uden unødige gener for servicepersonalet;
• at ventiler, aflæsning af varme, vand og el etc. placeres i offentlige rum, således at de er frit tilgængelige for driftspersonalet og ikke til gene for beboere/brugere.

10. Økonomi
Menneskenes samfund kan generelt karakteriseres ved deres balance i forhold til de tre grundlæggende ressourcer: Natur og miljø, mennesker og sociale systemer, og penge eller andre basale værdimålere - de tre bæredygtighedselementer.

Naturfolk og tidlige landbrugsbaserede kulturer var normalt i balance i forhold til alle disse tre grundlæggende ressourcer.

Perspektiv fra byparken

Udfordringen i videnssamfundet er at skabe den egentlige bæredygtighed, hvor det er muligt at have fordele hele vejen rundt - vi skal her tænke så begavet og skabe så kloge løsninger, at vi får gevinst på alle de tre grundlæggende ressourcer samtidig. Dette kan vi kun gøre gennem effektiv videndeling på tværs af organisationer og fag; langt mere effektiv, end vi gør det i dag - jo klogere, vi bliver, jo større skulle gevinsterne gerne være!

Det er et helt afgørende element i den økonomiske dimension, at der skal være tale om en fornuftig og attraktiv investering for de involverede parter - ikke mindst for de langsigtede investorer.

Det er vores opfattelse, at det er meget vigtigt at fokusere på de forhold, hvor der er synergi mellem de miljømæssige prioriteringer og de organisatoriske og samfundsmæssige idéer - hvor disse to hovedelementer i bæredygtighed og ressourcebevidsthed så at sige "trækker samme vej". Kun i disse situationer mener vi, at der er mulighed for også at opnå økonomisk bæredygtighed og skabe en attraktiv investering med en rimelig sikkerhed, såvel privatøkonomisk som samfundsøkonomisk.

Og hvor er så de mulige synergier i det ressourcebevidste byggeri i Ørestad?

Her mener vi, at vores vision om en kombination af

• "det levende hus", hvis energikredsløb og stofskifte mest muligt naturligt tilpasser sig husets aktuelle brug og det aktuelle udeklima i takt med døgnets og årstidernes skiften og med et minimalt ressourceforbrug på den miljømæssige side, og
• "det fleksible kontor" med fokus på at være rammen om udviklings- og videnprocesser, suppleret med kombinationen af kontorarbejdspladser og fleksible boliger på den organisatoriske og samfundsmæssige side,

netop vil kunne udgøre en sådan synergi mellem den miljømæssige og den samfundsmæssige dimension, der vil kunne sikre, at den økonomiske dimension også bliver bæredygtig.

Det er dette, der har været vores bærende vision i konkurrencebesvarelsen.