Samarbejdspartnere
Ørestad logo Københavns Kommune logo lading arkitekter logo
Sponsorer
Elforsk logo

Vurdering

E-huset - min storbydrømmehave

Forslaget

"E-HUSET" - et E-formet kompakt bygningsanlæg med kontorerne orienteret i en fløj mod nord og boliger i tre fløje, orienteret øst-vest. Forslaget tager udgangspunkt i et 10-punkts manifest, der forener ressourcebevidsthed med bæredygtighed i tre dimensioner: miljømæssigt, samfundsmæssigt og økonomisk.

Projektet fokuserer på programmets fire miljømæssige problemstillinger, men supplerer med fokus også på vand (som programmet har nedprioriteret p.g.a. den overordnede håndtering af vand i området) og støj / vibrationer i relation til arbejdsmiljøet.

Konkurrenceforslaget behandler i høj grad på den proces, der fører frem til realiseringen af et byggeri, og sætter i højere grad end de øvrige projekter indeklima og arbejdsmiljø i højsædet.
   

Tæthed, arealanvendelse og fleksibilitet

Gode overvejelser om fleksibilitet og det generelt anvendelige råhus. Men det foreslåede rammesystem med brede søjler og forskudte rammer virker ikke overbevisende. Tilsvarende tidligere løsninger (fx TVP-systemet) fik ikke større udbredelse.

Det skitserede byggeri har grønne tage, hvilket er en reel fordel med denne placering, hvor den 5. facade jo rent faktisk kan ses fra Ørestads høje bygninger.
   

Energi

Energikonceptet er kun meget løseligt beskrevet under overskriften Energi. Der er et mål om et 0-energi  eller energiproducerende hus, men samtidig en erkendelse af at det ikke kan opfyldes. Det mest konkrete er en overvejelse om intelligente facader med variabel U-værdi, dvs. at isoleringsevnen kan reguleres efter behovet.

Men under overskriften Indeklima er der beskrevet en række spændende tiltag med stor betydning for energiforbruget (idet en stor del af en bygnings energiforbrug jo netop handler om at skabe et rimeligt indeklima). Her nævnes bl.a. at faste arbejdspladser orienteres mod nord uden generende solindfald, at der bruges termisk masse til temperaturstabilisering samt termoaktive dæk, at luftindtag under terræn benyttes til at temperere (køle eller varme) udeluften til brug til ventilation, varmerør i vægge der overfører varme fra syd- til nordfacade, at der bruges regnvand til køling (inden det ledes videre til kanalsystemet), udsugningsvarme fra kontorer anvendes til temperering af atrier og vinterhaver etc.

Energiforbrug og indeklima er to sider af samme sag, og det virker som om det samlede koncept for E-huset kan føre til både et godt indeklima og et lavt energiforbrug.
   

Byggeteknik og materialer

Der satses i vid udstrækning på præfabrikerede løsninger, hvilket både økonomisk og (arbejds)miljømæssigt skønnes at være en fordel.

Der argumenteres for at miljømæssige forhold i forbindelse med udvinding og produktion af byggematerialer spiller en begrænset rolle i forhold til levetiden, men når der her satses på tegl og metaller, kan energiforbruget hertil godt spille en rolle samlet set.

Forslaget henviser også til at vælge materialer udfra miljødeklarationer. Problemet er at disse deklarationer ikke findes i større omfang. Der foreligger ikke I dag miljøvaredeklarationer for et større antal byggevarer, men energidata (se ovenfor) vil formentlig kunne skaffes,og kemidata foreligger for visse produkter, men ikke for alle.
   

Helhed

Forslaget er sympatisk på mange måder. Det tager flere facetter med omkring problemstillingen end de øvrige forslag, men formår samtidig at samle de mange facetter i en overskuelig syntese. Betragtningerne omkring indeklima og arbejdsmiljø er væsentlige, og det skitserede energikoncept rummer mange gode ideer.

Den skitserede bebyggelse virker levendende og spændende.

 

 

Sammenfatning

+

-

  • godt 10-punkts manifest - klart opstillet med gode pointer
     
 
  • god beskrivelse af processen, der er vigtig for at nå et godt resultat - og medtager væsetlige spørgsmål som videnledelse og vidensdeling 
     
  • bliver på nogle punkter lidt svagere når det kommer til rådgiverteamets egne input til processen - ikke alle spørgsmål kan klares ved at henvise til hvem der skal inddrages i processen eller hvor man kan læse svarene 
     
  •  en god beskrivelse af indeklimaproblematikken, med mange energiøkonomiske tiltag til regulering af varmen og kulde
     

 

  • selv om der ikke er beskrevet meget under overskriften Energi, virker det som om der er et godt energikoncept med mange elementer
     
 
  • fokus på økonomi: miljøbevidst byggeri behøver ikke at være sære dyrere!
     
 
  • angiver at miljøbelastninger bør måles i forhold til
     
 
  • den skitserede bebyggelse virker levende og organisk
     
  • store overflader?