Det kaotiske og intuitive

- det rationelle og faktuelle

 8.11.2007

Miljøpolitik - konkurrencekrav og formentlig bygherreønsker

Konkurrencen skal fremme bæredygtig arkitektur i Danmark.
Projektet skal idéudvikles udfra en miljømæssig helhedsbetragtning og høj arkitektonisk kvalitet.

Ressourcer og design, indeklima og sundhed og energiforbruget er prioriteret som de væsentligste parametre.

Ressourcer og design
"Funktionel levetid" og idéudvikling af erhvervs- og bo-funktionen prioriteres højt
Ved disponering af byggeriet, prioriteres arealøkonomiske gode fleksible løsninger.
Ved materialeforbrug bør fornyelige - og rigelige ressourcer prioriteres, og forbruget af begrænsede ikke-genanvendelige ressourcer minimeres mest muligt eller modsvares af en lang levetid. Miljøbelastningen tænkes igennem i forhold til hele levetiden, så bygningsmaterialer fra "vugge til grav" belaster miljøet mindst muligt.
Sundheds- og miljøbelastende materialer og stoffer skal så vidt muligt undgås.

Indeklima og sundhed:
Bygningerne skal være komfortable og sundhedsmæssigt i orden.
Fokus skal ligge på termiske forhold, luftkvalitet, lyd og belysning.
Både driftsfasen og anlæg og produktion spiller en rolle, men driftsfasen vægtes højest.

Energiforbrug:
Synergieffekt mellem erhverv og boligers energiforbrug skal prioriteres.
Minimering af energiforbruget må ikke ske på bekostning af indeklimaet.
Byggeriet skal udformes optimalt i forhold til klimaet.
Udnyttelse af passiv solvarme, naturlig køling og ventilation har stor prioritet.
Målet er, at nedbringe elforbruget om sommeren og varmeforbruget om vinteren.

Forudsætninger for projektet:
Ørestaden forsynes med fjernvarme fra kraftvarmeværker.
Vedvarende energi har en begrænset prioritet (iht konkurrenceprogrammet)
Vand er en væsentlig ressource, men prioriteres ikke som et væsentligt tema her, da Ørestaden allerede har taget en række overordnede beslutninger på området
Der ønsker generelt - i Ørestaden og af bygherre til denne type byggeri - kvalitetsbyggeri.
Totaløkonomien er en væsentlig parameter for investering i miljøtiltag.
 
Da konkurrenceområdet (grunden) i princippet er fiktiv udfordrer konkurrencebesvarelsen lokalplanmæssige krav, hvor det miljømæssigt kan motiveres.

Konklusion - dokumentation

Lokalisering og disponering
 
Ressourcer og design
Disponeringen af bebyggelsen tager afsæt i serien af studier af synergien ved at blande boliger og erhverv.
Visionen er, at der ikke alene energimæssigt, men også ud fra funktionelle og adfærdsmæssige aspekter, kan etableres en gunstig udveksling og indbyrdes inspiration mellem de to.
Rammerne om "bo" og "arbejde" har i de seneste årtier ikke udviklet sig nævneværdigt - hvorimod "indholdet" i høj grad har skiftet karakter.
 
Livsmønstre har ændret sig - og ændrer sig over tid for det enkelte menneske - behovet for fleksibilitet, nytænkning og at blive udfordret af "rammerne" synes enormt, og samtidig bygges næsten kun traditionelle boligbebyggelser bundet op i lovgivning og vanetænkning.
 
Den traditionelle skarpe opdeling mellem arbejde og fritid er i dag langt mere differentieret - en udvikling, som utvivlsomt vil fortsætte.
Erhvervsstrukturers levetid bliver kortere og kortere, og distancerer sig mere og mere fra byggeriets - og gør tidens tendens til domicilbyggeri til en uforståelig anakronisme.

Det er som om samtiden ikke vil forstås.
 
Det prioriterede bebyggelsesprincip sætter livet i centrum og fokuserer mennesket i alle dets livsfaser, års- og døgnrytmer.
 
Bolig- og erhvervsområder ophører som usmidige monofunktionelle strukturer og bliver til "tilstande" eller zoner i helheden - optimalt placeret strukturelt, teknisk og oplevelsesmæssigt.
 
Integration og interaktion er målet.
 
Bebyggelsen rejser sig fra fælleden og dens grønne flade trækkes op over bygningen
Fælledens flade naturelement flettes ind i byens tre-dimensionalitet.
 
Bebyggelsens "fodaftryk" minimeres ved at bygningshøjde, -tæthed og dermed bebyggelsens kompakthed udfordres optimalt.
 
Således opstår bebyggelsesplanens markante profil - "skarpheden" mod tætbyen mod nord og øst, og "porøsiteten" mod syd og vest, som tilgodeser udvekslingen mellem natur og by - mellem ude og inde - i alle dets aspekter
 
Interiøre- og eksteriøre kvaliteter og muligheder blandes frit overalt.
 
Bebyggelsen lever dag og nat - men tyngden forskydes og multianvendeligheden presses til det yderste.
 
Indeklima og sundhed
Bebyggelsen orienteres således, at boligerne åbnes mod syd og etablerer optimal solorientering af opholdsrummene. Solindfald i boligen er en positiv påvirkning samtidig med, at det med solafskærmningsmulighed for de største glaspartier, samt automatisk styret naturlig udluftning, forhindres, at rummene overophedes.
Erhvervsarealer orienteres primært mod nord, så varmelast fra direkte solindfald undgås. Dette vil mindske en væsentlig del af overophedningen i rummene. Mod syd er vinduesåbningerne små og forsynet med funktionsglas med lille soltransmittans og høj lystransmittans.
For at kunne opleve solbeskinnede arealer og omgivelserne udenfor, er fælles opholdsarealer og mødefaciliteter placeret mod øvrige verdenshjørner, og der er mulighed for at benytte udearealerne på de lavere liggende tagterrasser sammen med boligerne.
 
Energiforbrug
Hvad gør vi, når energien bliver knap.
 
Når et byggeri skal stå i omkring 100 år er det vigtigt, at det tager udgangspunkt i en sandsynlig, fremtidig energiforsyningsstruktur. For at opnå størst mulig fleksibilitet i forhold til energiforsyningen, bør der arbejdes med lav temperatur til varme og relativ høj temperatur til køling.
 
For at opnå et velfungerende elsystem i et liberaliseret marked, skal der være balance mellem elforbrug og elproduktion. Med et stigende elforbrug vil det uden et fleksibelt elforbrug være nødvendigt i de kommende år, at foretage store investeringer i såvel net som kraftværker. I det liberaliserede el marked, hvor der sker en stadig større integration og prioritering af el fra vedvarende energikilder på decentrale anlæg, er der allerede nu problemer med balancen mellem el- og varmeproduktion.
 
Dette betyder, at der om vinteren, hvor elproduktionen for en stor del er bundet til fjernvarmebehovet, opstår eloverløb, når elproduktionen fra vindmøller bliver for stor. Det vil her være en fordel, hvis varmeforbruget kortvarigt kunne afbrydes, så den varmebundne elproduktion kunne mindskes. Der er således ønsket, at etablere varmelagre, der kan trækkes på ved eloverløb. Om sommeren er der overskud af spildvarme på fjernvarmenettet, som vil kunne lagres eller benyttes til at drive et absorptionskøleanlæg på distrikt- eller kvartersniveau, i kombination med kuldelager for spidslastudjævning.
 
Der arbejdes derfor med en 2 strenget varme-kuldeforsyning med lagringsmuligheder f.eks. vha. borehulslagre, i kombination med termoaktive dæk, som man har særdeles gode erfaringer med f.eks. i Sverige, Tyskland, Holland og Schweiz, hvor målinger har dokumenteret, at krav til indeklima også kan opretholdes med termoaktive konstruktioner.
 
Der arbejdes herefter med følgende energikæde:
 
n-gas + biomasse => eff. kraftvarme => el + fjernvarme => absorbtionsvarmepumpe + energilager => termoaktive dæk => kulde og varme => udligning af behov mellem kontor og bolig => lavt ressourceforbrug og godt miljø
 
Termoaktive konstruktioner er også gode til at udnytte lavtemperatur geotermisk varme, som planlægges udnyttet på Amager ved Amagerværket. Hvem ved, om den næste boring kommer til at ligge i Ørestaden.
 
Nøgleordene er:
            Fælles miljørigtig køleforsyning på kvartersniveau eller fælles for Ørestad.
            Fælles system for energiudveksling mellem kontor og boliger.
            Systemer for lagring af varme/kulde i samspil med den overordnede energiforsyning.
            Flerstrenget energiforsyning.
 

Konklusion - dokumentation

Form og funktion

Ressourcer og design
Enkle konstruktionsprincipper: stabiliserende tværvægge kombineret med termoaktive huldæk
Konstruktionerne udføres med bærende tværvægge. Det giver fleksibilitet og arkitektonisk frihed i udformningen af facaderne. Etageadskillelserne udformes som termoaktive huldæk med spænd-vidder op til ca. 12 meter. Disponeringen er valgt, så konstruktionsprincipperne er ens for bolig- og erhvervsdelen i alle etager. Det gælder også trapper og installationsskakte.
 
Bufferzoner med store etagehøjder, der kan skifte anvendelse mellem erhverv og boliger
Der vil i overgang mellem erhverv og boliger, kunne indrettes erhverv i boligetager i primært mindre enheder. I erhvervsdelen kan der indrettes større lejligheder med større rumdybde og højde end normalt, ved anvendelse af skillevægge med integrerede glasflader. Gennemgående konstruktions- og installationsprincipper muliggør dette.
Bufferzonen er velegnet til ekstra-/fleksible funktioner for boliger og erhverv som ekstra værelser, værksteder, beboeraktiviteter, vaskeri mv.
 
Systemer for flytbare, lette lejlighedsskel og skillevægge
Til lejlighedsskel mellem boliger på det samme huldæk anvendes dobbelte træbaserede vægge, dvs. to væghalvdele med et hulrum i mellem. Det er vurderet, at trinlyds- og luftlydsisolationen kan sikres uden bekostelige foranstaltninger. Disse lette lejlighedsskel kan placeres frit på hul-dækket. Det giver fleksibilitet i bygningernes indretning. Boligernes størrelse kan indrettes efter beboernes behov. Internt i både bolig- og erhvervsdelen kan de lette vægge placeres frit.
Åbne studios med fleksibel indretning og skillevægsplaceringer efter brugerønsker
Det vil være naturligt at placere toiletter, køkkener og kopirum mv. i området mellem de bærende tværvægge, hvortil de lodrette installationsføringer knytter sig.
 
Fællesfaciliteter: Dele gårdrum, atrium, airlobby, taghaver, café, fællesrum, udeophold
Giver flere muligheder og oplevelser for alle og mere liv i bebyggelsen.
 
Enkel og fleksibel teknisk infrastruktur: et skaktsystem for boliger og erhverv
Disponeringen er valgt, så de lodrette føringsveje for bolig- og erhvervsdelen er placeret i for-længelse af hinanden i ét skaktsystem, der dog er brandadskilt. Med ét skaktsystem rationali-seres rørføringerne for bolig og erhverv, der kan for eksempel anvendes fælles stigstrenge. Skaktene er placeret ude i trapperummene. Det giver bedre mulighed for eventuelle senere udvidelser som følge af fremtidige ændringer i behovet. Desuden lettes servicering, vedligehold og udskiftning, idet installationerne er samlet i samme brandcelle. Brandsikringen sker i gennem-brydningerne ind til boligerne.
Disponeringen med flere skakte muliggør, at installationskonceptet let kan opbygges, så et erhvervslejemål uproblematisk kan opdeles mindre lejemål.
 
Korte ressourcebesparende føringsveje
Køkken og bad placeres ved installationsskaktene. Derved opnås korte og ressourcebesparende føringsveje for vand- og ventilationsinstallationerne.

Ved at fremføre forsyninger under gulvene opnås korte og ressourcebesparende føringsveje.


For at minimere overflødige rørtracesystemer placeres kraftcentralerne i stueetagen under de lodrette føringsveje, hvorved der opnås et effektivt og ressourcebesparende forsyningssystem.
 
Kældre eller ikke kældre?
Grundvandsspejlet er højt i Ørestaden. Eventuelle kældre skal derfor være vandtætte, hvilket ikke sjældent er dyrere end samme antal kvadratmeter over jord. Da der ikke er krav om parkerings-kældre, er det af økonomiske årsager nærliggende at overveje, om kældrene kan undværes. Med den skitserede løsning er der mulighed for, at teknikrum, depoter og lignende kan placeres i stue-etagen.

Hvis imidlertid funderingsforholdene gør, at der alligevel skal funderes dybt, kan merprisen for en kælder vise sig attraktiv. I så fald er det realistisk at anvende kælderkonstruktionerne til energi-lagring.
 
Rationel IT infrastruktur
 
Erfaringen fra mange byggerier har vist, at der er store besparelser i drift, forbrug og afgifter ved at samle små enheder i større. Derudover opnås flere funktionaliteter, så som intern gratis telefoni, intranet, egen Tv-kanal, individuelt valg af Tv-kanaler m.v. Ofte er driftsbesparelserne i størrelsesorden 50 %. Ved at betragte bolig- og erhvevsdelen som en samlet enhed, høster boligdelen fordele af at være tilknyttet den IT tunge og krævende erhvevsdel, idet bolig- og erhvervsdelen generelt benytter IT på forskellige tidspunkter af døgnet. For eksempel kan båndbredden rationaliseres, så der opnås både anlægs- og driftsbesparelser.
 
Vindskærme
Der benyttes vindskærme som også kan benyttes som energioptagere / tørkølere i forbindelse med varme / kølesystem - uden brug af ventilatorer.
Indeklima og sundhed
 
Velbelyste rum
Boligen: Opholdsrummene er velbelyste, da dagslyset direkte fra himlen rammer størstedelen af opholdsrummenes gulvoverflade. Den øgede rumhøjde i boligerne giver desuden mulighed for at få dagslyset helt ind i den bageste del af rummet.
Kontoret: Nordvendte høje vinduer i kontorerne kombineret med en øget rumhøjde giver mulig-hed for at få dagslyset længere ind i de bageste dele af rummet. Udsyn fra arbejdspladserne sikres gennem hele dagen ved at orientere store arealer mod nord.
Optimering af glasarealer i forhold til funktion, indeklima og energi, rumdybder og rumhøjder
Glasarealer optimeres - i areal, format, placering, funktion og opbygning - sammen med rum-højde og rumdybder således, at der opnås en optimal udnyttelse af dagslys samtidig med at kølebehov begrænses. I arbejdsarealer og opholdsrum tilstræbes en dagslysprocent på 3%, som skal eftervises ved efterfølgende dagslyssimuleringer.
 
Ukomplicerede tekniske løsninger
Der gives prioritering til løsninger der arbejder med naturens egne kræfter og bygningernes forbrug forankret i enkelhed og sund fornuft.
Energiforbrug
 
Synergi mellem erhverv og boliger
Ying & yang
Kontorbyggeri har kølebehov størstedelen af året mens boliger har varmebehov. Det er derfor oplagt at søge at udligne disse forskelle i perioder med forskelligt behov og på sæsonbasis. Overkudsvarme fra kontorerne med en fjernvarmedreven absorptionsvarmepumpe kan overføres til boligerne og afgives som basisvarme i de termoaktive konstruktioner, hvilket kan reducere kølebehov i kontoret samtidig med at boligerne kan opvarmes med ca. 40% mindre fjernvarme.
I Danmark, hvor vi benytter præfabrikerede dæk, kan slanger indstøbes i overstøbning eller indstøbes direkte i præfabrikerede dæk fra fabrikken, hvilket er under udvikling. (Ydelsen er højest, når slangerne indstøbes i den nedre del af dækket).
Systemet anbefales demonstreret i nærværende ressourcebevidste byggeri.
Køling og basisopvarmning integreret i varmeakkumulerende konstruktioner
Etagedæk udføres som termoaktive konstruktioner med indstøbte slanger, som både kan køle og opvarme kontorarealer med små temperaturdifferencer, og som kan benyttes til at overføre varme fra kontorer til boliger til energilagring / udveksling med i jorden.

Bygninger med termoaktive konstruktioner er samlet set ikke dyrere end normalt byggeri med mekanisk ventilation og traditionel køling. Hertil kommer en væsentlig bedre totaløkonomi.
Ventilationsskakte til hybrid ventilation
Ventilation udføres med henblik på hybride ventilationsprincipper både i kontor og bolig med varmegenvinding om vinteren og fortrinsvis naturlig ventilation om sommeren. Luftindtag gennem vinduer skærmes for ekstern støj, vindturbolens, træk og vejrlig med begrænset og balanceret brug af glasinddækning (atrier, dobbeltfacader, altanlukning).
 
Se alle pkt. bilag 2
 
Konklusion - dokumentation
Teknik og Materialer
 
Ressourcer og design
Træbaserede bygningsdele
Der er et officielt samfundsmæssigt ønske om, at der generelt set bruges mere træ i bygge-sektoren. Træ kan dog ikke anvendes overalt. Men mange steder kan træ let erstatte traditionelle bygningsmaterialer uden at der gås på kompromis med kvalitet eller levetid. Anvendelse af træ har en række fordele med hensyn til energiforbrug, miljøprofil, ressourcer og indeklima, jf. bilag.

Den 3-etages boligenhed udføres med træbaserede bærende konstruktioner i vægge, etage-adskillelser og tag. Energiforbruget til at opføre dette hus vil være omtrent 50% af det tilsvarende energiforbrug for et hus i beton. Energiforbruget til opvarmning vil være ca. 25% lavere end for et tilsvarende hus af beton, uden at det kræver tiltag udover kravene i bygningsreglementet.

I de højere bygninger må der ikke anvendes træ i de bærende konstruktioner. Her anvendes beton. Men i de ikke-bærende facader i boligdelen samt i lette skillevægge i både erhvervs- og boligdelen anvendes træbaserede konstruktioner. For boligerne vil de lette ydervægge betyde en reduktion i energiforbruget til opvarmning på ca. 25%. De træbaserede skillevægge er det miljø-rigtige valg frem for skillevægge baseret på stålprofiler eller beton.    
Minimalkonstruktioner
I boligerne udformes de bærende tværvægge, som er identiske med lejlighedsskellene, så de har så få åbninger og gennembrydninger som muligt. Det sikrer et minimalt og rationelt forbrug af armering. I erhvervsdelen forberedes for et antal store åbninger, der sikrer bygningernes frem-tidige fleksibilitet med hensyn til gennemgang og installationsføringer.
Anvendelse af præfabrikerede elementer
For at minimere materialespildet anvendes i videst muligt omfang præfabrikerede bygningsdele. På fabrik opnås endvidere ensartet kvalitet af bygningsdelene. Der anvendes rumstore, plane præfabrikerede beton- og træbaserede elementer.

Anvendelse af præfabrikerede baderum
Til baderum anvendes helt færdige units af beton
Betonkonstruktioner > 4 etager
De bærende konstruktioner til bygninger med mere end 4 etager kan udføres af beton eller stål. Stål giver dog ikke mulighed for samme grad af præfabrikation som beton. Blandt andet medfører brandkravene (op til 120 minutter), at der skal udføres et stort inddækningsarbejde af stål-konstruktionerne på pladsen. Beton er derfor det ressourcebevidste materialevalg til bygningerne med mere end 4 etager.
Træbaserede konstruktioner < 4 etager
I bygninger med op til 4 etager er det tilladt at anvende træ til de bærende konstruktioner. De miljø- og energimæssige fordele taler for i vidt omfang at vælge træbaserede konstruktioner.
Valg af klimaskærm med levetid > 50 år
De træbaserede konstruktioner i ydervæggene skal beskyttes mod vejrliget af en tæt klima-skærm. De høje bygninger stiller krav om, at vedligeholdelsen skal være nærmest "nul" og leve-tiden lang; klimaskærmen skal være af et bestandigt materiale. Den bestandige klimaskærm sikrer det bagvedstående træelement mod nedbrydning, så dets levetid er større end klima-skærmens.
Lydisolering af fleksible og flytbare lejlighedsskel/kontorskel
Til lejlighedsskel mellem boliger på samme huldæk af beton anvendes dobbelte træbaserede vægge, det vil sige to væghalvdele med et hulrum i mellem. Det er vurderet, at trinlyds- og luftlydsisolationen mellem boliger kan sikres med blandt andet et svømmende opstrøet gulv.
Totaløkonomiske beregninger   
For at bygherren kan få det maksimale udbytte af sin investering vil vi anvende totaløkonomiske beregninger som et værktøj til at vurdere alternativer i beslutningsprocessen. Disse total-økonomiske beregninger vil give et samlet billede af byggeriets omkostninger i anlæg og drift set over byggeriets forventede levetid. Derved synliggøres de økonomiske konsekvenser af de aktuelle alternativer, og der opnås et veldokumenteret beslutningsgrundlag.


Vi vil anvende en metode, som giver overblik over udgifter og pengestrømme i hele byggeriets levetid, idet omkostningerne omregnes til nutidsværdi. Se bilag D.
 
Indeklima og sundhed
 
Vindfang / luftsluser ved indgange
For at eliminere træk og kulde i opholdsarealer i boliger og kontorer etableres vindfang eller vindsluser ved indgangspartier. Atrierne omkring kontorbygningerne kan fungere som vindsluser.
 
Luftkvalitet
Boliger: Naturlig ventilation suppleret med behovsstyret mekanisk ventilation
Vigtige forhold for luftkvaliteten i boligen er at minimere fugtproduktion fra køkken og bad samt give mulighed for at lufte ud. Herudover er simple, holdbare tekniske installationer, der er nemme at regulere, overskue og håndtere samt sunde materialevalg med lille af-gasning væsentlige parametre for luftkvaliteten.
Vi har valgt at anvende naturlig ventilation suppleret med behovsstyret mekanisk udsug-ning i køkken og toiletter.

Kontorer: Basisventilation med supplerende ventilationsmulighed
Til sikring af luftkvaliteten i kontorerne udføres en basisventilation på min. 2 gange i timen suppleret eventuelt med mulighed for forcering. Supplerende ventilation kan i store dele af året tilføres ved at åbne højtsiddende vinduer, til dels som (brugerstyret) puls-ventilation. Ventilationen skal sørge for tilstrækkelig tilførsel af udeluft og bortventilere bioeffluenter og afgasning fra byggevarer, rengørings- og plejemidler væk.  
Varmebelastning og kølebehov
Boliger: Grundvarme fra termoaktive dæk suppleret med varmegivere ved facade Varmebehovet i boligerne sikres med en jævn grundvarme fra de termoaktive dæk suppleret med varmegivere ved facade, beregnet til hurtig temperaturregulering af rummet, sikring mod kuldenedfald samt eventuel forvarmning af frisk luft.
Kontorer: Udligning af varmepåvirkningen
Varmebelastningen fra kontormaskiner, belysning og personer er andre kilder til overophedning af kontorarealerne, og som er med til at give kontorerne et kølebehov størstedelen af året.
Vi har arbejdet med energioptimering, der udligner boligernes behov for varme og kontorernes overskud af varme i de termoaktive konstruktioner. Vi anvender samtidig de termoaktive dæk i kontorerne som kølelofter, der sørger for miljøvenlig køling af kontorerne ved stråling med små temperaturdifferencer. Det accepteres at der er en glidende rumtemperatur fra 20-21 0C til 24 0C om aftenen. Herved udjævnes kølelast og dækkene virker selvjusterende.
 
God akustik. Lydregulering med lydbafler
I de åbne kontorarealer vil der være stor fokus på de akustiske forhold, således at støj fra medarbejderne generer mindst muligt.
Af hensyn til vort energikoncept med termoaktiv dæk og køling fra lofterne, er det nødvendigt at have tunge og delvist frilagte loftskonstruktioner. Det er samtidig vigtigt at have overflader, som dæmper lydniveauet.
 
Vi arbejder med nedhængte lydbafler i storrumskontorerne med en udformning og ophængning, som kan klare strejfende lydindfald og refleksioner. Lydabsorbenten vil blive et klasse A materiale, som kan rengøres. I forbindelse med projekteringen gennemføres detaljerede akustiske beregninger for at tilsikre en optimal akustik i lokalet.

Energiforbrug

Energikoncept - robuste, ukomplicerede løsninger
Der arbejdes med robuste, relativt ukomplicerede tekniske løsninger, som er måske ikke kendes i Danmark, men som der er gode erfaringer med i udlandet. Princippet er

* Lavtemperatur system med store varmeafgivere
* Højtemperatur køling i forhold til COP (effektfaktor) og frikøling samt naturlig køling med store køleflader
* Termoaktive dæk til varmeakkumulering, spidslastudjævning og køling samt basisopvarmning


De termoaktive konstruktioner udlægges for opvarmning ved lav temperatur og køling ved relativ høj temperatur, så frikøling af kontorer er muligt det meste af tiden suppleret med koldt vand fra borehulslager under spidslast, se også bilag A om energiforhold
 
Varme- og kølesystem: naturlige og fornybare energikilder
Det tilstræbes, at 30-40% af bygningens energiforbrug til varme dækkes af naturlig energi ved hjælp af den fjernvarmedrevne absorptionsvarmepumpe. Det tilstræbes endvidere, at mindst 80% af kølebehovet dækkes af naturlige kilder og, at der ikke benyttes kompressorkøling. Princippet er:
* Fjernvarmedreven varmepumpe
* Energioptager i jord og vindskærm foran facade
* Varme-/kølelagring i jorden i aquifer eller borehulslager eventuelt i forbindelse med pilotering (termoaktiv fundering)
* Frikøling og grundvandskøling kombineret med kølelagring i jorden
Hybrid ventilation med effektiv varmegenvinding om vinteren
Boliger ventileres naturligt i over 50% af tiden og kontorer i over 30% af tiden, hvortil kommer nat-køling udenfor driftstid. Der suppleres med effektiv varmegenvinding om vinteren.
I lodret snit er højde-/dybdeforhold på 1:4 nødvendig samt et volumen på ca. 40 m3 pr. person, hvis der ikke anvendes supplerende mekanisk ventilation.
Belysning - dagslysudnyttelse og -styring
Dagslys udnyttelsen optimeres og grundbelysning udlægges i for et elforbrug på ikke over 3W pr. 100 lux med lysstyring. Glasarealer i facader udlægges som hovedregel for ikke over 40% af facadeareal og ikke over 30% af gulvareal og der benyttes funktionsglas i forbindelse med vejr-ligsbeskyttet solafskærmning.
Der henvises i øvrigt til det grønne budget i bilag A.
 
Se alle pkt. bilag 3

Status

I det hidtidige projektforløb (konkurrencefasen) er vægten lagt på procesudvikling i forhold til gældende praksis, og den overordnede idéudvikling ud fra det hovedsynspunkt, at i dispositionsfasen træffes de afgørende beslutninger.
 
Hvor disposition- og lokaliseringsniveauet således er beskrevet ret indgående har konklusionerne under "form og funktion" samt "teknik og materialer" på nuværende tidspunkt i højere grad karakter af skitse - eller idékatalog, som først i en mere detaljeret projektfase med udgangspunkt i kvalificerede sammenligninger vil kunne udmyntes i konkrete valg.