Vurdering
"Bygningen som varmepumpe"
Forslaget
Kompakt bebyggelse, hvor de nederste tre etager dækker hele byggefeltet og rummer kontorer og fællesarealer med en taghave ovenpå. Store 'lyskegler' gennemskærer de tre etager og virker som uoverdækkede (?) atrier.
Boligerne er placeret i tre tårne, der kan nå op i 11-12 etagers højde.
Konceptet er "bygningen som varmepumpe". I boligtårnene er placeret ventilationsskorstene, der udgør "motorerne" i den naturlige ventilation.
Meget summarisk forslag (de har vist ikke helt haft tiden til det?).
Tæthed, arealanvendelse og fleksibilitet
Byggeriet er skitseret på det principielle overordnede niveau, og der er ikke vist egentlige planskitser. Det skitserede princip muliggør fleksible planløsninger, men ikke at areal kan skifte anvendelse fra erhverv til boliger.
Energi
Forslagsstillerne definerer selv den bærende ide i projektet som at udnytte varmeoverskud fra kontorerne til opvarmning af boligerne. Det er en kortsigtet løsning, set i forhold til bygningens levetid,fordi alle bestræbelser netop går på at kontormaskiner, PC'er og belysning IKKE skal producere overskudsvarme - og så er det bedre at bruge indsatsen på at designe en bygning, der ikke får problemer med overskudsvarme.
Princippet vil muligvis være en god løsning i andre projekter, hvor forudsætningerne er anerledes, men konkurrencen rummer bedre bud på det ressourcebevidste byggeri.
Det forudsættes at bygningen ventileres naturligt. Det tvivler miljøvurderingsgruppen og fagdommeren dog på kan lade sig gøre med de skitserede fysiske rammer.
Byggeteknik og materialer
Ikke beskrevet.
Helhed
Et arkitektonisk velformet forslag på et meget skitsemæssigt niveau, som sikkert ved detaljering kunne blive et meget flot byggeri.
Taghaven er opbygget som et kunstigt landskab med bakker og en lang grøn rampe til terræn. Den virker som et spændende supplement i et godt forløb med byparken og det vilde landskab på fælleden.
Der er ikke helt enighed om holdningen til de foreslåede lyskegler og atrier, der skal skære sig ned gennem dækket og give lys og grønne oplevelser til kontorernes fællesarealer. Nogle mener at det vil blive meget flot og vil fungere, andre ikke.
Sammenfatning
|
+
|
÷
|
|
· spændende taghave
|
· det energimæssige koncept - som er det bærende i forslaget - er for kortsigtet
|
|
· flot bygningsanlæg
|
|
|