Vurdering

"Byen som collage"

Generelt om forslaget

Forslagsstillerne har valgt kun at forholde sig til ét af de miljømæssige hovedproblemer, nemlig energiforbruget.

Forslagsstillerne har valgt kun at forholde sig til ét af de miljømæssige hovedproblemer, nemlig energiforbruget.

De redegør på en meget struktureret og overskuelig måde for problematikken omkring energirigtigt byggeri, og giver en række klare bud på, hvordan man opnår et reelt lavt energiforbrug. Forslagsstillerne skitserer et kompakt byggeri i karréstruktur, hvor al klimaregulering (opvarmning, ventilation og køling) foregår naturligt ("passivhus") eller med hybridsystemer.

Erhverv er fortrinsvis beliggende mod nord og i de nederste etager, boliger mod syd og i de øvre etager. Boliger og erhverv er orienteret omkring en indre grøn gade (delvist atrium), der kombinerer fordelingsarealet med opholdsmuligheder. Parkering placeres under en hævet gårdhave. idet bygningen ikke forsynes med kælder.
    

Tæthed, arealanvendelse og fleksibilitet

Der er tale om et kompakt, terrasseret byggeri (en collage), der på skitsen punktvis når en højde over lokalplanens. Husdybden er relativt stor, men den indre gade virker som om den vil kunne fungere og vil kunne kompensere den store husdybde.

Erhverv ligger generelt mod nord og boliger generelt mod syd, med den modstående facade orienteret ud mod den interne gade. Både boliger og erhverv kan opdeles fleksibelt. Funktionsskift mellem boliger og erhverv kan ske i mindre omfang

På det skitsemæssige niveau virker det som om byggeriet formår at løse nogle af de problemer der kan opstå ved en ensidig orientering - den indre gade kan blive et rart rum. 
     

Energi

Forslaget giver den klart bedste analyse af problematikken omkring byggeri og energiforbrug, og identificerer også klart hvor der skal sættes ind for at bygge energieffektivt. Målet er et hus uden opvarmning ("passivhus") og med et meget lille energiforbrug til ventilation og køling (hybridløsninger). Principperne er gennemført i det skitserede forslag.

Forslaget har en klar forståelse af, hvilke tekniske tekniske faktorer der kan være årsag til at  målene ikke nås - kuldebroer, for meget ventilation etc., og har nok lært af erfaringer fra andre projekter. Måske overser man lidt forhold at den type byggeri ofte er meget følsomt overfor mindre udsving i forudsætninger, udførelse, drift og anvendelse (jf Rockwools nye byggeri), fx
-  færre brugere (= mindre varme)
-  nye maskiner (PC'er,  køkken-maskiner etc., der udvikler mere eller mindre varme)
-  subjektive holdninger om mere eller mindre ventilation eller varme - ikke alle ønsker det samme
-  brugernes ønske om selv at påvirke indeklimaet

Den type byggeri bliver nemt meget "styret".

I problemanalysen angives (uden kilde) en række tal for energiforbrug og CO2  belastning ved henholdsvis byggeri og transport, og bl.a. vurderes energiforbruget til transport højere end det forbrug, der er forbundet med (anlæg og?) drift af boliger. Disse tal svarer ikke til de tal, som gruppens medlemmer normalt bruger, og heller ikke til Energistyrelsens tal. Men det ændrer ikke på konklusionen, som miljøvurderingsgruppen er enig i. 
    

Byggeteknik og materialer

Det er ikke på dette punkt at forslaget skal bedømmes. Er kun meget overfladisk behandlet, og virker på det niveau fornuftigt.

Projektet har "grønne tage", som dels reducerer de høje sommertemperaturer, dels jo faktisk har en funktion som "5. facade", idet man jo vil kunne se tagene fra de øverste etager i Ørestads høje punkthuse. 
    

Helhed

Projektet har både i sin analyse og i det skitserede forslag fat i kernen af, hvad ressourcebevidst byggeri handler om. Den skitserede løsning er principiel, men virker overbevisende.

Flere andre forslag arbejder også med at orientere erhverv mod nord og boliger mod syd, men dette forslag virker som det bedste bud på en løsning af de problemer, som denne orientering også medfører.    

Forslaget omfatter en række betragtninger omkring sammenhængen mellem byggeri og transportbehov. Der peges bl.a. på de muligheder for at reducere behovet for bilkørsel, som følger dels af placeringen i Ørestad, dels af integrationene af erhverv og boliger. Problemstillingen ligger lidt udenfor besvarelsen i forhold til konkurrenceprogrammet, men ligger godt i tråd med de intentioner, der ligger bag det. Miljøvurderingsgruppen finder at behandlingen af transport-problematikken udtrykker et helhedssyn, som er væsentligt for at kunne håndtere og løse miljøbevidst byggeri.

Der omtales et værktøj til en helhedsorienteret bæredygtighedsvurdering, som under projekteringen også må forventes anvendt til vurderinger af byggeteknik og materialer, men værktøjet synes ikke at have været anvendt i fobindelse med konkurrenceprojektet.

Sammenfatning