Denne form for blivende værdi kendes eksempelvis fra et felt på 200x200 meter i det københavnske latinerkvarter, hvor sammensætningen af boliger, erhverv, service og leisure (helt ind i opgangene) skaber en frugtbart glæde og stolthed ved kvarteret. Et mere moderne eksempel er Corbusiers Unité D´habitation og super aktuelt kan vi referere til det hollandske Surburban Loop af Alberto Nicolau + Montse Dominguez.

Ved at designe udlejningsenheder der både kan rumme boliger og erhverv skabes en helgardering for udlejer, der frigøres for konjunktur svingninger. Dette er også en ressource besparelse.

Økologisk densitet

Huset udgør et kredsløb der opstår mellem to bygningstypologier. De to typologier udgør ikke kun et ressourcekonserverende urværk men indgår også i arkitektoniske, sociale og urbane kompositioner.

En base i hele byggefeltets størrelse rummer funktioner der kræver kontakt til det urbane rum. Her findes rum til butikker, offentlige funktioner som bibliotek, sport og institutioner. Funktionerne har stor kontakt til gade og grønning. Der suppleres med lys fra lysgård og ovenlyskupler. Basens tag udgør en taghave for overbygningen.

En overbygning rummer lejemål der indfrier krav til både bolig og erhverv. Typologien kendes fra centrale ældre ejendomme en enhver storby - fra baggårdsbygninger i København til High Rise bygninger på Fifht Avenue i New York.

Et mellemrum mellem base og overbygning samler fællesfunktioner i en social arena der knytter sig til taghaven. Her placeres mødelokaler, kantiner, festlokaler, gæstehotel, plug-inarbejdspladser, vaskeri m.m.

Boligens basale behov matcher behov for små erhvervslejemål: Køkken, bad og rum. Ved at blande funktionerne opstår der liv "hele døgnet rundt". Sovebyen og weekendens erhvervsområder undgås. I stedet findes nærværd, liv og frugtbar udveksling mellem hjem og arbejdsplads, der jo netop er ved at smelte sammen kulturelt. Fleksibiliteten optimerer ressourcerne. Investor er helgarderet over konjunkturer på bolig- og erhvervsmarkedet.

Et ægteskab mellem en lavteknologisk kerne og højteknologisk aptering.

Projektgruppen har som mål at levere en lavteknologisk grundstamme - næsten svarende til et råhus - der opnår optimale ressourcebesparelser i kraft af husets organisering og geometri. Denne grundstamme står som skelet for aptering af stete of the art hightech komponenter gennem de kommende århundredes teknologiske udvikling. Husets syntese er således en to lags strategi der er inspireret af mennesket som driftstærkt og samtidigt intelligent individ.

Grundstammen skaber husets rytmiske åndedrag gennem tiden, svarende til menneskets ubevidste nervesystem der lader hjertet slå og lungerne bevæge sig uden vores bevidsthed. Åndedrættet baseres på cynergier mellem basen og overbygningen, mellem atrier og kerner,
mellem ude og inde. Grundstammens ressourcekonservering sikres i højere grad gennem  geometri end teknologi. Med et sparsomt udvalg af apterings elementer opnår vi et ressourceforbrug på ca. 33% af hvad BR foreskriver.

Apteringen udgør et intelligent hightechniveau der udgør state of the art, svarende til menneskets bevidste nervesystem der træffer intelligente valg. Ved at opgradere apteringslaget kan huset opnå 0-energistatus eller begynde at producere energi.

Grundstammen står de næste 300-500 år og besidder arkitektonisk pathos. Alene vil dette arkitektoniske lag besidde hvad man i Tyskland kalder "Ruinenwert" - d.v.s. den særlige troværdighed og skønhed som man finder ved antikke ruiner. Apteringen udgør det arkitektoniske modstykke i kraft af sine relativt flygtige elementer der monteres og demonteres henover århundredeskiftet.

Koncept

Ressource-perspektivet
I mange henseender er byggesektoren blevet vænnet til at ressourceforbruget til opførelse og drift af byggeriet er svært at reducere yderligere, uden at det medfører væsentlige investeringer og kræver lange forrentningsperioder. Analyser af disse investeringer og tiltag tager ofte udgangspunkt i et synspunkt om, at der skal udføres en merinvestering og så analyseres lønsomheden af denne merinvestering.
Imidlertid er der en lang række perspektiver for energiforsyningen i Europa, som fordrer at dette synspunkt vendes om, således at bygherrerne og investorer begynder at vurdere: "hvad er risikoen for ikke at gøre noget - for ikke at tage højde for de ændringer i adgangen til ressourcer" som uvægerligt bliver virkelighed for de bygninger som opføres i disse år. Som det vises på det følgende sider, er det muligt at komme meget langt uden at skulle udføre merinvesteringer i traditionel forstand.

EU og selvforsyningen
EU har udgivet en såkaldt Grønbog om energiforsyningssituationen for EU de kommende år. Heri konstateres at EU i løbet af de kommende 25 år kommer i en situation, hvor mere end 90% af EU's samlede energiforbrug skal importeres. Det betyder alt andet lige, at den bygningsmasse der opføres i disse år i mere end halvdelen af den forventede levetid skal kunne fungere under helt andre forsyningsmæssige vilkår end det kendes i dag.
Der bliver etableret et marked for grøn energi, som det allerede kendes fra en række andre EU-lande og kontrollen med tidspunktet for forbruget af el i bygningsmassen vil være central for en fremtidig effektiv bygningsdrift. På varmesiden bliver fortsat stor fokus på fjernvarme, men i stigende grad vil der blive fokuseret på den samlede systemeffektivitet, hvor især brugen af lav-temperaturinstallationer blive afgørende.

Det aktuelle projekt
I projektet er det målsætningen at opnå en reduktion på 50% i det samlede energiforbrug ift. til det gældende bygningsreglement. For en renovering ville det være et meget ambitiøst mål, men for et nyt kombineret byggeri er det absolut inden for de realistiske muligheder.

Nøglen til opnåelse af dette mål, er at fokusere på et integreret energidesign, hvor bygningens passive egenskaber i store perioder af året selv klarer at skabe et komfortabelt indeklima og installationer supplerer i særligt varme eller kolde perioder. Der lægges således vægt på helhedsløsninger gennem enkle midler og udpræget udnyttelse af de naturlige energistrømme der vil være i og omkring bygningen.

I projektet fokuseres på 5 designelementer, som uddybes på de følgende sider:

• Akkumulering af varme og kulde - bygningen som energilager
• Energiruder og solvægge
• Indeliggende atria
• Behovsstyret naturlig ventilation
• Energistyring

Energiforbrug
Gennem omhyggelig kombination af de 5 designelementer er det muligt at opnå målet om 50% besparelse i det samlede energiforbrug ift. det gældende bygningsreglement, hvilket er eftervist gennem detaljerede dynamiske simuleringer med BSIM2000, hvori der er opbygget et udsnit af bygningen.

Ovenstående figur viser energiforbruget for boliger til opvarmning og ventilation i kWh/m² pr. mdr. for projektforslaget og for BR95.

Endelig er der gennem materialevalg og arbejdsprocesser lagt stor vægt på at skabe et optimalt arbejdsmiljø under opførelse og drift, idet der anvendes relativt få og miljøneutrale materialer: Beton, træ, glas.

Komfortforhold
Komforten i såvel boliger og erhverv er vægtet meget højt i projektet, idet al erfaring viser at forringet komfort medfører markant større energiudgifter i det lange løb, idet beboere og lejere af erhvervslejemål søger at kompensere herfor gennem intermistiske opvarmnings- eller køleaggregater. Udgangspunktet er derfor at skabe et robust indeklima, som opleves behageligt uanset forskelle i brug, indretning og anvendelse.

Som det fremgår af figurerne, som er resultatet af dynamiske simuleringer med BSIM2000 er dette mål opnået, idet rumtemperaturen altid ligger inden for komfortområdet for både boliger og erhverv.

Figuren viser den %-vise andel af timer af hele året, hvor indetemperaturen er større/mindre
end en vis temperatur.

Et andet væsentligt aspekt af den oplevede komfort er adgangen til dagslys i såvel boliger som erhverv. Til illustration af disse forhold er der udført en lysteknisk korrekt detaljeret simulering af dagslysforholdene med RELUX PROFESSIONAL, som viser den relative fordeling af dagslys under hensyn til skygger, atrium, reflektans af overflader osv. Som det fremgår af nedenstående figur, vil der være en meget jævn fordeling af dagslys og alle lejemål vil opleves som lyse og imødekommende rum og lokaler. Gennem det relativt store translucente parti mod atriet er der desuden skabt rig mulighed for individuel indretning og afskærmning.

Bygningen som energilager
Råhuset består af en tung in-situ støbt betonkonstruktion med etageadskillelser udført som lange huldæk. Denne termiske masse udnyttes effektivt til passiv akkumulering af solvarme for sikring af et attraktivt termisk indeklima, specielt i forhold til minimering af risikoen for termisk diskomfort i form af overtemperaturer. Herudover udnyttes huldækkene mere aktivt til energilagring, der anvendes både til reduktion af energiforbruget til rumopvarmning og til natkøling i sommerperioden.

Varme/kuldeakkumulering sker ved at trække henholdsvis varm og kold luft gennem lodrette fordelingsskakte frem til huldækkene og derefter ud i aftrækskanaler placeret i de centrale lodrette installationsskakte. Luftflowet baseres på det naturlige drivtryk fra den markante vindlast, der hersker i området. Som det er tilfældet med det behovsstyrede ventilationsanlæg etableres et undertryk via tagplacerede vindhætter, der uafhængigt af vindretningen danner et betydeligt sug i de lodrette aftrækskanaler. Taghætterne er desuden forsynet med hjælpeventilatorer, der starter når vindsuget ikke er tilstrækkeligt til at drive systemet. Dette vil på grund af de meget lave tryktab i systemet, dog kun være aktuelt i kortere perioder af året.
Dette system er adskilt fra bygningens ventilationsanlæg, idet der er tale om et helt separat system, der således ikke vil påvirke indeluftkvaliteten i bygningen.

Varmeakkumulering
I fyringssæsonen anvendes de tunge etagehuldæk til akkumulering af varm overskudsluft/afkastluft fra bygningens underste tre etager samt fra atriet. Dette princip fungerer som et meget komfortabelt lavtemperaturvarmeanlæg til bygningen.

Kuldeakkumulering
I sommerperioden er der også i Danmark og især i nyere kontorlokaler en risiko for uacceptabelt høje indelufttemperaturer. Dette afhjælpes primært ved anvendelse af mekanisk solafskærmning og udluftning, men kan med fordel suppleres med en enkel og effektiv natkøling af bygningsmassen ved cirkulation af kold luft i etagehuldækkene. Herved opnås at alle lofter i løbet af sommerperioden i dagtimerne vil fungere som kølelofter, og desuden vil være i stand til at akkumulere varme i situationer, hvor solenergitilskuddet er så stort, at der opstår risiko for termisk diskomfort i form af overtemperaturer. Udover natkøling vil der i dagtimerne suges udeluft fra bygningens skyggeside ind i etagedækkene i perioder, hvor der er stærkt solskin og dermed forøget risiko for overtemperaturer.

Styring
Begge systemer vil blive styret efter de aktuelle temperaturniveauer, således at bygningen ikke opvarmes/køles i perioder, hvor der ikke er behov derfor. Denne styring sker ved hjælp af det centrale styringssystem, som omtales i afsnit om Energistyring.

Atrium med mange funktioner

Gennem omhyggelig opbygning af de glasinddækkede, indeliggende atrier er der skabt zoner i bygningen, som bidrager til opnåelse af energibesparelser og fleksible beskyttede opholdsarealer.

For erhvervslejemålene betyder det, at der det udprægede ønske om transparens og åbenhed kan tilgodeses uden indeklimamæssige problemer, idet geometri og udnyttelse af muligheder for beplantning i atrierne give den nødvendige sol- og blændingsafskærmning. Samtidig tilføres de tilstødende lokaler tilstrækkeligt med dagslys til at opnå væsentlige besparelser til el til kunstlys i såvel boliger som erhverv. Dette forhold illustreres i nedenstående figur, hvor en lejlighed er visualiseret fra atriet og ind i lejligheden.

Alt tagvand ledes gennem atrierne og anvendes til vanding og overskudsvand føres videre derfra videre til kanalerne i området. I en senere situation kan tagvandet evt. udnyttes til toiletskyl i ejendommen såfremt adgangen til brug af drikkevand til dette formål bliver begrænset i fremtiden.

Gennem integrationen af de indeliggende atrier bliver bygningens samlede overflade mod det fri reduceret. De indvendige overflader mod atriet kan derfor udføres enklere og billigere end hvis de skulle have fungeret som overflade mod det fri.

I atrierne etableres højt- og lavtsiddende oplukkelige felter som bruges til bortventilering af overskudsvarme i perioder, hvor den naturlige ventilation via kanaler i konstruktionen ikke er tilstrækkelige eller i sommerperioderne, hvor der ikke ønskes tilført varme fra atriet til konstruktionerne. De samme åbninger anvendes brandmæssigt, idet atrierne designes efter funktionsbaserede brandkrav, således at der kan skabes et meget stort luftskifte til bortventilering af røggasser ved en evt. brand.

Komforten i atriet er illustreret i ovenstående figur. Det ses, at der i 75% af året timer vil være en temperatur i atriet på mere end 10 °C uden brug af opvarmning i atriet, hvilket er tilfredsstillende. Afhængig af brugen af atriet kan setpunktet for hvornår bortventilering af varm luft i atriet vil finde sted, tilpasses den enkelts behov og ønsker. I de udførte simuleringer er valgt at udlufte atriet ved et setpunkt på 26 °C, hvilket også kan aflæses i ovenstående figur som illustreres ved knækket på den røde linje.

Hybrid Ventilation

I hybride ventilationsanlæg kombinerer man de naturlige drivkræfter pga. temperatur og vindpåvirking af bygningen med mekanisk ventilation som supplement i særligt varme perioder. I Ørestaden er der desuden særdeles gode muligheder for at udnytte vindforholdene som drivkraft, gennem udformning af de frie dele af aftrækskanalerne. Luften tilføres forvarmet via facadeintegrerede solvægge og i fyringssæsonen eftervarmes gennem en integreret konvektor med lavt tryktab, så luften tilføres rummet uden risiko for trækgener. Luftmængden styres efter personernes behov for ventilation og i perioder, hvor de naturlige drivtryk er utilstrækkelige suppleres udsugningen med tagplacerede hjælpeventilatorer. Da anlægget udføres med relativt store kanaler med meget små tryktab forventes hjælpeventilatorerne kun at være i drift i kortere perioder i løbet af året. Som eksempel har projektgruppen i et tidligere projekt dimensioneret et tilsvarende ventilationsanlæg til sengeafsnittet på et 10-etagers sygehus, hvor det naturlige vinddrevne ventilationsanlæg ville sikre et luftskifte på mere end 1,0 h-1 i hovedparten af året.

Aftræk sker fra køkken, bad og toiletter til lodrette aftrækskanaler placeret i de centrale installationsskakte, der sikrer en effektiv ventilation gennem "tværskylning" af lejlighederne/kontorerne. Afkast sker til det fri via tagplacerede vindhætter, efter principperne som det f.eks. kendes fra projektet BED Zed, der sidste år modtog "Energy Globe 2002" Award).

I bygningens basis hvor der kan være behov for specielt høje ventilationsniveauer (køkkener i restauranter, mødelokaler, værksteder, offentlige toiletter, etc. forsynes alle med balanceret ventilation og varmegenvinding hvor det vil være hensigtsmæssigt. Ikke forurenet luft tilføres til de samme aftrækskanaler som for den resterende del af bygningen hvorved elforbruget på de traditionelle anlæg reduceres væsentligt p.g.a. vindsuget

Behovsstyret Ventilation
Et behovsstyret ventilationsanlæg tilpasser løbende luftmængden, så der ikke opstår uønsket påvirkning eller skade på mennesker eller bygninger under opretholdelsen af et godt indeklima. Som primær styringsparameter anvendes luftens fugtindhold.

Når der er stor fugtproduktion forceres ventilationen (op til f.eks. 60 l/s), således at der opretholdes et passende tørt indeklima. Et fugtstyret ventilationsanlæg vil således sikre en bedre luftkvalitet end et ventilationsanlæg, der konstant fjerner 35 l/s, idet fugtgenerne fjernes umiddelbart efter de opstår, fremfor over en længere "udjævnet" periode. Med fugtstyret ventilation kan den relative luftfugtighed i en længere periode i løbet af vinteren fastholdes på 45%, hvorved væksten af husstøvmider reduceres markant. Når boligerne/kontorerne ikke benyttes, sker ingen fugtafgivelse fra personer samt badning, madlavning og lign. hvorfor ventilationsgraden automatisk reduceres. Der ventileres med andre ord efter behov, hvilket er energibesparende og samtidig giver et godt indeklima for brugerne.

Reguleringsprincip for fugtstyret ventilation

Driftsbesparelser
I kraft af lavere luftskifte og det lavere elforbrug i forhold til såvel et traditionelt udsugningsanlæg som et ventilationsanlæg med varmegenvinding, vil et fugtstyret ventilationsanlæg sikre en lavere samlet energiudgift end de to andre anlægstyper. Et eksempel herpå vist for et fritliggende enfamiliehus. For nærværende projekt vil den relative forskel være endnu større da varmtransmissionstabet for et etagebyggeri udgør end noget mindre del af det samlede varmetab and for et énfamiliehus. Tidligere udførte projekter har desuden dokumenteret, at der alene med fugtstyret ventilation kan opnås en reduktion af varmetabet fra ventilation på mellem 20% og 40% under opretholdelse af et tilfredsstillende indeklima.

Da det desuden kan være billigere at udføre et fugtreguleret behovsstyret ventilationsanlæg i forhold til et ventilationsanlæg med varmegenvinding, og da et fugtstyret anlæg sikrer en bedre indeluftkvalitet, vil et fugtstyret anlæg ud fra såvel en totaløkonomisk som en indeklimamæssig betragtning være mere attraktivt end både et traditionelt udsugningsanlæg og et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Energistyring

Optimal regulering på lejemåls-niveau
I de bygningsmæssige tiltag er der lagt vægt på at skabe et robust, fleksibel og fremstidsrettet koncept. Imidlertid er der gennem mange målinger dokumenteret, at den enkelte bruger kan have stor indflydelse på det samlede ressourceforbrug i byggeriet, men at der også er en række tiltag, som kan hjælpe den enkelte bruger til dels adfærdsmæssigt at reducere sit ressourceforbrug. Ydermere kan disse tiltag hjælpe administratoren af bygningen med administration af el, vand og varmeafregning og fejlfinding og hurtig udbedring heraf på de tekniske installationer.

En væsentlig hjælp i denne henseende er muligheden for etablering af en integreret energistyring, som ud over at tilbyde brugeren fuld kontrol med opvarmning og elforbrug direkte giver data til administrator af ejendommen for afregningen af individuelle forbrug af vand, varme og el. Gennem denne løsning er det også muligt at bevare den store fleksibilitet i indretning og fordeling af lejemål mellem boliger, erhverv osv.

Synliggørelse ressourceforbrug
Systemet etableres sammen med al anden kabling i bygningen under opførelsen og tilsluttes varme-, vand og elmålere. Alle data for lejligheden samles centralt til brug for administratoren og gives tilbage til brugeren som på et display direkte kan aflæse om hans aktuelle og historiske forbrug ligger inden for det normale for lejligheden. Overforbrug kan skyldes adfærd men også tekniske fejl, f.eks. et løbende toilet som vil give anledning til overforbrug af vand. Normalforbruget indstilles meget enkelt for den enkelte lejlighed, således at der f.eks. kan kompenseres for antal af beboere, særlige behov, delvis brug af lejemålet osv.

Gennem føring af varmerør vandret fra de gennemgående tekniske kerner i fordelerrør, bliver det desuden muligt at reducere cirkulationstabet fra varmeinstallationen i ejendommen betydeligt, idet der ikke cirkuleres varme i lejligheder, hvor der ikke er behov for opvarmning.

Erfaringer med systemet viser desuden at brugerne gennem det enkle display bliver mere opmærksomme på f.eks. lys der ikke er slukket osv. Endvidere er systemet forsynet med en "gå hjemmefra knap", hvor der forud kan programmeres at sænke temperaturen, slukning af lys osv.

Kablingen for denne type af systemer vil kunne anvendes af flere forskellige systemtyper og er således ikke bundet til et fabrikat. Det vigtige i den forbindelse er dog at have kablingen med i opførelsen, idet en evt. efterinstallation vil være betydeligt dyrere pr. lejemål.

Fremtidige tilvalg

I sin grundlæggende udformning og implementering af de 5 elementer nævnt i foregående afsnit, er det vist hvorledes det er muligt at skabe en 50% reduktion energiforbruget i forhold til det gældende bygningsreglement. Set over bygningens levetid og de beskrevne forudsætninger for ændringer i de energiforsyningsformer der kommer i EU de kommende år, kan der blive behov for yderligere besparelser og supplering med energiforsyning med vedvarende energikilder. Gennem sin udformning og indretning er bygningen forberedt for at disse tiltag kan integreres uden at skulle lave grundlæggende ændringer i den energimæssige funktion af bygningen.

Af sandsynlige fremtidige tilvalg kan nævnes:

• Bygningsintegrerede solcelle-løsninger, hvor der allerede i disse år er et væld af forskellige udformninger og systemer som er velegnede til bygningsintegration. Gennem den udprægede kombination af boliger og erhverv i bygningen vil el-produktionen herfra være umiddelbart i fase med den forbrugsprofil der kan forventes for bygningen.
• Vindmøller i bygningsskala er flere steder demonstreret at være gode decentrale løsninger såfremt vindforhold, bygningsmæssige bindinger og æstetiske overvejelser indgår fra starten. I det aktuelle tilfælde, med gode vindforhold og mulighed for lokal indpasning i nærområdet ville mindre bygningsmonterede vindmøller op til 5 meters højde og lokalt placerede lidt større møller absolut være en mulighed. Kombinationen af vind og solceller har desuden den fordel at de ofte vil komplettere hinandens produktionsprofil.
• Yderligere isoleringstiltag er mulighed for forbedring af de passive egenskaber, som er hjørnestenen i det aktuelle forslag. Her tænkes især på anvendelsen af glas og de energiruder som foreslås anvendt i stor udstrækning, idet disse set over bygningens levetid vil skulle skiftes nogle  gange i modsætning til bygningens kerne og primære konstruktioner. På sigt er det sandsynligt, at der udvikles aerogel-ruder og vakuumruder, væsentligt reducerer energitabet gennem bygningens transparente dele. Derved vil den fleksible brug af arealerne bliver yderligere forbedret og det overordnede varmetab fra bygningen yderligere reduceret.

Gennem en kombination af disse tiltag er det reelt muligt at ændre bygningens energiprofil, således at bygningen netto over året bliver energiproducerende frem for energiforbrugende, hvilket med nye afregningsregler, markedet for VE-beviser, Energiydelsesdirektivet osv. kan blive et væsentligt aktiv for kommende bygningsejere.

Livscyklusanalyse

Det primære udgangspunkt for opstillingen af de 5 elementer, som indgår i konceptet for bygningen, har været målet om at opnå et bæredygtigt byggeri, som vurderet i hele sin livscyklus medfører minimal miljøbelastning og ressourceforbrug. Sammenlignes det foreslåede koncept med projekter, som baseres på lettere konstruktioner vil det aktuelle projekt i opførelsesfasen og ift. energiindholdet i de anvendte materialer ligge over projekter med lettere konstruktioner. Til gengæld vil der set over bygningens samlede levetid kun være behov et meget begrænset vedligeholdelsesbehov og behov for udskiftning af materialer (beton), hvor konstruktioner med lettere materialer vil have et større behov. Ofte vil der i forbindelse med anvendelse af lette konstruktionsmaterialer desuden være behov for større mængder supplerende materialer til behandling og vedligehold af overflader, forhindring af råd, samlingsmontager osv. Samlet set vil det aktuelle koncept livscyklusmæssigt give en mindre energi- og ressourcemæssig belastning af det omgivende miljø ift. projekter baseret på lette konstruktioner.

En anden væsentlig forudsætning for, at konceptet lever op til disse målsætninger, er det begrænsede antal forskellige materialer, som byggeriet opføres af. De bygningsmæssige detaljer løses således at tætningsmaterialer, opskummede fuger, pvc-holdige overgangsstykker mellem forskellige materialer osv. kan holdes på et absolut miminum. Det giver en betragtelig forøgelse af potentialet for genanvendelse af materialer fra bygningen. Ydermere, er der i materialevalget lagt vægt på at sikre, at den daglige vedligehold ikke skal gennemføres med mange forskellige slags kemikalier tilpasset de enkelte materialer, men kan gennemføres med få, miljøvenlige rengøringsmidler.

Gennem opbygningen af den tunge kerne og vægten på bygningens passive egenskaber til opretholdelse af et godt indeklima og lavt energiforbrug, kan bygningen i sin levetid indtage forskellige funktioner, former og udtryk og stadig bevare sine grundlæggende ressourcebesparende egenskaber. På facader, i det indre rum, i atrierne kan der således med forholdsvis enkle greb ændres markant på husets fremtoning uden at dette berører de grundlæggende egenskaber, som skabes gennem geometri, termisk masse, orientering og fleksible principper for hhv. opvarmning og ventilation.