Konkurrencens rammer

Generelt

Konkurrenceudskriverne ønsker at få belyst såvel ressourcebevidst kontorbyggeri som det ressourcebevidste boligbyggeri.

Konkurrencedeltagerne kan vælge at arbejde med én eller begge funktioner, og kan vælge at adskille eller at integrere boliger og erhverv.
Det samlede etageareal forventes at være i størrelsesordenen 20-25.000 m2.

Det er angivet, at fordelingen mellem erhverv og boliger er ligelig, men det kan ændres, hvis forslagsstilleren har miljømæssige argumenter for en anden fordeling.

Forslagene skal tage udgangspunkt i en lokalisering i Ørestad, og der skal tages udgangspunkt i de planmæssige og andre forhold, der gør sig gældende på det pågældende sted.
Ørestad bliver en tæt bymæssig bebyggelse i op til 8 etager.

Det er et centralt tema for konkurrencen at høste ideer, som kan føre til en markant reduktion af miljøpåvirkningen samtidig med opnåelsen af god funktion, kvalitet og totaløkonomi. Gerne gode kombina­tioner af nye ideer på nogle områder kombineret med best practice på andre. Ideerne skal være realiserbare - dvs. at de ikke må forudsætte et mere omfattende forsknings- og udviklingsarbejde før de kan realiseres i praksis. 

Forslagene skal løses på et skitsemæssigt plan - som ideer til et bygningsmæssigt koncept. Der skal redegøres for valgte løsninger, konstruktioner og materialer på et niveau, så det er muligt at gennemføre en overordnet vurdering af miljøeffekterne.

Det skal være sandsynligt at forslagene kan realiseres som gode arkitektoniske løsninger, men det er ikke arkitekturen, der er det primære i idékonkurrencen.

Kontorbyggeriet

En stor del af nutidens kontorbyggerier har ikke brugeren som egentlig bygherre. Byggeriet opføres af en totalentreprenør og en investor til en bruger, der typisk har en 10-årig lejekontrakt. Set over hele levetiden disponerer førstegangs­brugeren således kun over byggeriet i en begrænset periode.

Det er denne situation, som konkurrence­forslagene skal tage udgangspunkt i. Kontorbyggeriet skal være alment anvendeligt til administration og lignende, og skal have en indbygget fleksibilitet, så det uden et stort ressourceforbrug kan tilpasse sig forskellige brugeres ønsker til rumopdeling etc.

Byggeriet skal udformes efter følgende specifikationer:

• samlet bebygget areal 10-13.000 m2 (medmindre der kan argumenteres for miljømæssige fordele ved en anden fordeling)
• arbejdspladserne er 'almindelige EDB-arbejdspladser' med tilhørende faciliteter; forslaget skal angive, hvor mange arbejdspladser det er mulighed for at indrette på et givet areal
• indrettes primært i storrumskontorer men med mulighed for etablering af et antal cellekontorer
• byggeriet skal endvidere indeholde kantine, mødelokaler etc. - evt. som en række rum med fleksibel anvendelse; det skal bemærkes, at det er et krav i Ørestaden, at de mere offentlige rum primært placeres i stueetagen
• byggeriet skal være tilgængeligt for handicappede
• det er en kvalitet, hvis byggeriet med relativt få bygningsmæssige ændringer kan tilpasse sig fremtidens krav 

 
Boligbyggeriet

Byggeriet skal som udgangspunkt opfylde gældende krav til almennyttigt boligbyggeri. Såfremt de ressourcebevidste løsninger indebærer at byggeriet ikke kan overholde disse krav, skal forslagsstilleren udtrykkeligt redegøre for dette forhold.

Udover de enkelte boliger skal forslagene rumme fællesarealer i et omfang, som defineres af forslagsstilleren (indenfor de her angivne rammer).

Et væsentligt miljømæssigt parameter er at boligerne kan tilpasse sig fremtidige krav uden omfattende bygningsmæssige ændringer, og også at boligen kan tilpasse sig beboerens aktuelle livssituation så de ikke tvinges til at flytte.

Det kan dels være kendte faktorer - som fx at familier i perioder har brug for ekstra børneværelser eller en mellemstation til de store børn inden de flytter - men det kan også være ændringer i danskernes generelle livsmønster.

Man kan forudse at udviklingen fremover vil betyde flere hjemmearbejdspladser, og det skal boligerne og deres omgivelser kunne tage højde for. Hjemmearbejdspladser kan være en miljømæssig fordel, fordi den reducerer transporten.

Men det kan også være at indkøbsmønstrene for dagligvarer ændre sig, så man i højere grad køber stort ind nogle få gange, og dermedogså får behov for opbevaringsmuligheder til mad og husholdningsartikler; eller at brugen af nyttehaver stiger, så flere producerer grøntsager og frugt til eget brug.

Konkurrenceudskriverne forestiller sig at nogle af disse fleksible behov kan opfyldes som tillæg til basisboligerne - dvs. at den enkelte lejer får mulighed for at supplere sin bolig med ekstra plads eller faciliteter i kortere eller længere perioder.

Det kan fx være: 

• hjemmearbejdspladser
• ekstra værelser (fx til store børn)
• gæsteværelser
• depotrum
• værkstedsrum
• mulighed for opbevaring af fx storindkøb (frysevarer, grøntsager, kolonialvarer) 
   

Byggeriet skal dimensioneres efter følgende specifikationer:

• samlet bebygget areal ca. 10-13.000 m2 (medmindre der kan argumenteres for miljømæssige fordele ved en anden fordeling)
• gennemsnitlig lejlighedsstørrelse på ca. 85 m2
• 10-12% af arealet kan udlægges til fællesformål eller til fleksible arealer; en større andel af arealet kan udlægges til fleksible arealer, hvis forslagsstilleren kan argumentere for det
• en del af lejlighederne skal være tilgængelige for handicappede, og området skal generelt være tilgængeligt for kørestolsbrugere  
   

Adfærd, drift og vedligehold

Der er ikke tale om, at brugere og beboere skal være et specielt "grønt segment". De valgte løsninger skal være alment anvendelige, og skal lægge op til at brugere og driftsfolk naturligt vælger den rigtige adfærd.

Løsningerne skal være driftssikre, og der bliver lagt vægt på at risikoen for miljøbelastninger som følge af forkert betjening er minimale. For den del af driften, der forestås af personale, kan man naturligvis godt forudsætte at personalet uddannes til en særlig form for drift - det skal blot ligge inden for rammerne af "et almindeligt kursus".

Såfremt der foreslås løsninger, der kræver en større driftsmæssig indsats end traditionelle løsninger, skal der redegøres for totaløkonomien. Generelt bør driftstunge løsninger være særdeles velargumenterede.

Der lægges vægt på at forslagene også vurderes med henblik på drift og vedligehold.

Vedligehold udgør en væsentlig både miljømæssig og økonomisk faktor. Derfor lægges der vægt på at forslagene lever op til følgende krav

• langsigtede og holdbare løsninger
• mulighed for selektiv vedligehold og reparation (dvs at bygningsdele eller konstruktioner, der udsættes for særlig belastning, skal kunne vedligeholdes uden at den øvrige konstruktion berøres)
• vedligehold skal så vidt muligt kunne ske uden afbræk i den almindelige anvendelse af bygningerne og uden indeklimamæssige gener 
• i miljøvurderingen af konstruktioner og materialer medtages også eventuelle belastninger ved vedligehold
• omfanget af vedligehold skal minimeres, dog set i relation til en totaløkonomivurdering
• miljøbelastninger vurderes også i forhold til 'afskrivningsperioden'; en mindre miljømæssig belastning en eller få gange i bygningsdelens levetid kan være at foretrække, hvis det betyder en lang levetid  
   

Tekniske løsninger skal være indbygget på en sådan måde, at de kan repareres og ændres uden store bygningsmæssige indgreb.

Det kan forudses at fremtiden vil bringe nye tekniske løsninger, som skal installeres i bygningerne. Det forventes ikke at der vil være tale om voldsomt pladskrævende anlæg, men bygningerne skal i et eller andet omfang være forberedt for det. Det betyder bl.a. at føringsvejene skal være fleksible og tilgængelige, og at bygningernes installationsskakte og rum ikke må være begrænset til et absolut minimum - i hvert fald ikke uden at der er anvist udvidelsesmuligheder.

Der vil blive lagt vægt på at forslagene kan realiseres som kvalitetsbyggeri med en god holdbarhed, og at de valgte konstruktioner og materialer ældes med ynde.

Arealbehovet skal gennemtænkes nøje i forhold til funktionen.

Konkurrenceudskriveren vil gerne have forslag til arealøkonomiske løsninger, som fungerer. Et minimeret areal stiller øgede krav til bl.a. ventilation, akustiske forhold og fleksibilitet. Det indgår i vurderingen, om et øget ressourceforbrug til fx ventilation modsvarer de miljømæssige fordele af det minimerede areal.

Fleksibilitet er en af metoderne til at kunne klare givne funktioner på et mindre areal. Derfor skal de foreslåede løsninger være fleksible på både kort og langt sigt.

Ved fleksibilitet på kort sigt forstås

• mulighed for at løse visse funktionsbehov i nærheden af arbejdsplads eller bolig
• flere anvendelsesmuligheder for rum og indretning
• individuel regulering af lys og ventilation m.v.
• fleksible møbleringsmuligheder  
   

Langsigtet fleksibilitet

• multianvendelige rum
• ændre rumopdeling uden større bygningsmæssige ændringer
• fleksible installationer og føringsveje

Konkurrencen lægger vægt på at få forslag til realiserbare løsninger. Derfor er totaløkonomiske overvejelser et væsentligt parameter i vurderingen.

Der tages udgangspunkt i følgende

• hele byggeriet skal være tilbagebetalt i løbet af 30 år; ved udløbet af denne periode skal byggeriet i princippet have bevaret sin værdi
• såfremt foreslåede løsninger har en højere anlægsudgift end de traditionelle, vil tilbagebetalingstiden indgå i vurderingen