Byggeri og Miljø - de centrale problemstillinger

Marts 2003

Download hele dokumentet
byggeri og miljø.doc

1. Energiforbrug

   1. Energiforbruget er et problem, fordi det påvirker miljøet på en række områder:
      • afbrænding af fossile brændstoffer udvikler CO2, hvilket bidrager til drivhuseffekten
      • de fossile brændstoffer er begrænsede ressourcer
      • afbrænding kan føre til udledning af sundheds- eller miljøskadelige stoffer til luft, jord eller vand
      • Derudover har energiforbrug også på andre væsentlige områder betydning:
        • energi er dyrt - både for bygherren og for samfundet
        • en stor del af brændstofferne hentes i politisk ustabile områder af verden (Rusland,  Mellemøsten)
      • Derfor er en reduktion af energiforbruget et mål i sig selv, men også en omlægning af energiforbruget kan give fordele. 
         
   2. Byggeriets energiforbrug stiger stadig, især i erhvervsbyggeriet. Det skyldes ikke mindst at mange moderne kontorhuse udformes på en sådan måde, at der opstår store problemer med overophedning. De indeklimaproblemer det medfører, kræver køling - og det kræver et stor energiforbrug. 
      
      Målet må være, at bygninger udformes optimalt i forhold til klimaet, og bedst muligt og med mindst muligt energiforbrug er istand til at tilpasse sig skiftende klimatiske forhold. Udnyttelse af passiv solvarme og naturlig køling og ventilation har høj prioritet. Bygninger til permanent anvendelse bør udformes, så de er temperaturstabile.
       
   3. Ikke alle former for energiforbrug er lige miljøbelastende. Ørestaden forsynes med fjernvarme fra kraftvarmeværker. Ideelt set opnås den laveste miljøbelastning, hvis el- og varmeproduktionen balancerer, men det gør den langt fra. I den nuværende situation produceres der alt for meget varme om sommeren, og i visse perioder for meget el om vinteren.
      Dvs. at prioriteringen er at nedbringe el-forbruget om sommeren og varmeforbruget om vinteren. 
         
   4. Boliger og kontorbyggerier har forskellige profiler i energiforbruget. I boliger til erhvervsaktive er energiforbruget højst i aften- og morgentimerne, mens kontorbyg­geri har det største energiforbrug i dagtimerne. Samtidig har kontorbyggerier ofte problemer med at slippe af med overskudsvarme.  
       
   5. Vedvarende energi belaster naturligvis ikke miljøet på samme måde som fossile brændstoffer. Vedvarende energi har dog en begrænset prioritet i denne konkurrence af to årsager:
      • Bygningsintegreret vedvarende energi skønnes på nuværende tidspunkt generelt ikke at være totaløkonomisk rentabelt for almindelige bygherrer. Det afhænger dog til dels af på hvilken måde, man anvender fx solceller, og konkurrenceudskri­veren vil derfor ikke helt afvise løsninger med vedvarende energi - det skal blot ikke være det bærende i forslaget
      • Vedvarende energi bør først og fremmest anvendes til det nødvendige energi-forbrug, som stadig er langt større end produktionen af vedvarende energi; derfor ønsker konkurrenceudskriveren at fokusere på at få reduceret energiforbruget 
         
   6. Energiforbrug og indeklima hænger tæt sammen - en meget stor del af energiforbruget går til at regulere indeklimaet gennem opvarmning, ventilation og køling.
        
      Det er derfor meget væsentligt at et lavt energiforbrug ikke blot opnås ved at spare på reguleringen af indeklimaet, men at der anvises alternative metoder og/eller at det på­vi­ses, at bygningen kan klare sig uden denne regulering.
       
      Energiforbrug og indeklima skal vurderes i sammenhæng med bygningens anvendelse og funktion - det er alt andet lige lettere at opnå et godt indeklima og et lavt  energi­forbrug, hvis der er få personer på et stort areal, og især hvis disse personer ikke benyt­ter ret mange kontormaskiner og PC'er. Kunsten består i at opnå en effektiv arealudnyttelse samtidig med lavt energiforbrug og godt indeklima.
       
   7. Energiforbruget i bygningens driftsfase har p.t. en væsentlig større betydning end for­bruget i anlægsfasen - som tommelfingerregel fordeler energiforbruget i en byg­nings levetid sig på ca. 65-80% på drift og resten på anlæg. Forbruget i anlægs­fasen er dog ikke ligegyldigt; i takt med at energiforbruget i drifts­fasen falder, kommer energifor­bruget i anlægsfasen til at veje tungere set i hele bygningens levetid.
        
      Konkurrencen prioriterer således driftsfasens energiforbrug, men negligerer ikke anlægsfasens.
       
2. Ressourcer
    
   1. Overordnet set bør de kommende generationer have samme mulighed for ressource­forbrug som vi har. Derfor følgende principper for ressourceforbruget:
      • Forbruget af fornyelige og rigelige ressourcer bør øges - det vil især sige vegeta­bilske (plantebaserede) produkter, men ikke kun. Nogle former for planteproduk­tion kan belaste naturen mere end udnyttelse af rigelige ikke-fornyelige ressour­cer, og dyrkning af planter til byggematerialer skal vurderes i forhold til dyrkning til andre formål (fx fødevarer)
      • Forbruget af begrænsede ikke-genanvendelige ressourcer bør være så lille som overhovedet muligt. Hvis man alligevel anvender disse ressourcer, bør det modsvares af en meget lang levetid.
         
   2. Ressourceforbrug vil - når man ikke taler om energi - ofte være ensbetydende med materialer. Miljøbelastningerne bør tænkes igennem i forhold til hele levetiden, fra vugge til grav, fra produktion over anlæg og drift til genanvendelse eller bortskaffelse.
       
   3. Ressourceforbrug og miljøbelastninger skal vurderes i forhold til tid og anvendelse - den miljømæssige afskrivning. En lang levetid uden væsentlig vedligeholdelse kan retfærdiggøre en lidt højere miljøbelastning i anlægsfasen (fx anvendelsen af lidt fungicid i maling).  
       
   4. Materialer i bygningsdele bør samles på en sådan måde, at de efter endt brug kan skilles ad i deres oprindelige bestanddele - det øger muligheden for genanven­delse og evt. bortskaffelse uden miljøproblemer.
       
   5. Vedvarende energi belaster naturligvis ikke miljøet på samme måde som fossile brændstoffer. Vedvarende energi har dog en begrænset prioritet i denne konkurrence af to årsager:
      • Bygningsintegreret vedvarende energi skønnes på nuværende tidspunkt generelt ikke at være totaløkonomisk rentabelt for almindelige bygherrer. Det afhænger dog til dels af på hvilken måde, man anvender fx solceller, og konkurrenceudskri­veren vil derfor ikke helt afvise løsninger med vedvarende energi - det skal blot ikke være det bærende i forslaget
      • Vedvarende energi bør først og fremmest anvendes til det nødvendige energi-forbrug, som stadig er langt større end produktionen af vedvarende energi; derfor ønsker konkurrenceudskriveren at fokusere på at få reduceret energiforbruget 
         
3. Sundheds- og miljøbelastende stoffer
   1. For sundheds- og miljøbelastende stoffer gælder en del af de samme principper som er nævnt under Ressourcer.
      • man skal så vidt muligt undgå disse stoffer
      • kan man ikke det, skal belastningen vurderes i forhold til de belastninger, det kan medføre ikke at anvende stoffet - er der et reelt alternativ?
      • man skal tage djævlens advokat med på råd: hvad er worst case? - en hver tvivl bør komme miljøet til gode
   2. Set i forhold til konkurrencen prioriteres sundhed og miljø i driftsfasen - men anlæg og produk­tion spiller også en rolle. Ofte vil det være lettere at håndtere miljø- og arbejdsmiljø­proble­mer i en industriel produktion end ved arbejde, der udføres på byggepladsen eller (ved vedligehold) i den færdige bygning. 
         
4. Indeklimaet 
   1. Kravene til indeklimaet stiger - hvad enten det skyldes at problemerne reelt har fået et større omfang, eller at vi er blevet mere opmærksomme på dem. For mange virksom­heder er et godt indeklima helt afgørende for at fastholde arbejdskraften. Det er bl.a. årsagen til, at så mange nybyggerier forsynes med køling, hvilket igen er en væsentlig grund til det stigende energi­forbrug.
   2. I indeklimaet indgår bl.a.
      • temperatur
      • luftkvalitet
      • lysmængde og -kvalitet
      • dagslys og udsyn
      • lyd - støj og akustik
      • fugt og skimmelsvampe
      • uønskede stoffer, der afgives til luften (fra materialer, møbler, overfladebehandlinger, rengøringsmidler etc.) 
   3. Vurderingen af indeklima er både noget objektivt (som kan måles) og noget subjektivt. Det viser sig bl.a., at tolerancen generelt er større, hvis brugerne selv har mulighed for at påvirke forholdene, fx ved at åbne og lukke vinduer, tænde eller slukke lyset omkring arbejdspladsen, aktivere solafskærmning osv., og hvis de pågældende kan bevæge sig rundt i bygningen og ikke er fastlåst på ét sted.
   4. Udover indeklimaet har det arkitektoniske indtryk også stor betydning for om man befinder sig godt i bygningen - er det en oplevelse at være i og omkring bygningen, er rummene velproportionerede, er overfladerne rare at røre ved, er der plads til brugernes individualitet osv.   
       
5. Generelt - enkelte virkemidler 
   Det er principielt konkurrencedeltagerne, der vælger midler og løsninger, men derfor ønsker konkur­renceudskriveren alligevel at pege på nogle generelle principper, som forslagene skal tage udgangs­punkt i:
   1. Arealforbrug, fleksibilitet og gennemtænkte løsninger 
      • både boligarealer og kontorarealer har været stigende pr. person gennem de sidste årtier; den manglende tæthed er årsag til et stigende ressourceforbrug og en stadigt dårligere udnyttet teknisk infrastruktur
      • alt andet lige - kan man reducere arealeforbruget med 10-20% betyder det en tilsvarende reduktion af ressourceforbrug og miljøbelastninger over én kam; der er ikke mange andre enkelttiltag, der kan udvise samme resultat
      • en effektiv arealudnyttelse skal følges af høj fleksibilitet - ofte er det høje arealforbrug netop udtryk for et ønske om større fleksibilitet
      • der bruges mange ressourcer på at bygge om, ofte selv få år efter opførelsen; det skyldes enten at byggeriet er tilpasset for ensidigt til én brugers aktuelle behov, eller at det ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt samtidig med at byggeriet er for ufleksibelt  - derfor vil gode fleksible løsninger i sig selv mindske miljøbelastningerne
   2. Kvalitet og holdbarhed  
      Alt andet lige vil kvalitet og holdbarhed være væsentlige parametre i miljømæssig henseende - og her tænkes både på de rent fysiske egenskaber og på det arkitektoniske og designmæssige.
      
      Holdbarhed skal vurderes i forhold til miljøbelastningen ved anskaffelsen, pris m.m. Et billigt byggeri med lav miljøbelastning i anlægsfasen kan ofte retfærdiggøre en større indsats i drift og vedligehold samt en kortere total levetid. 
      
      En lang holdbarhed må nødvendigvis kædes sammen med fleksibilitet, så man ikke ad åre står med et holdbart, men forældet byggeri.
      
      Det skal påpeges, at man generelt i Ørestad ønsker kvalitetsbyggeri, og det samme gør bygherrerne til den type byggeri, der her er tale om.
      
      Høj kvalitet og lang holdbarhed betyder også at investeringen i byggeriet i højere grad bevarer eller øger sin værdi. Det er et væsentligt argument for at få investorerne til at vur­dere projektet ud fra en totaløkonomisk synsvinkel, hvilket er væsentligt for at kun­ne investere i de miljøtiltag, der har en tilbagebetalingstid der er længere end et par år.
   3. Klimatilpasset byggeri 
      Kigger man på årsagerne til det øgede energiforbrug og sammenholder den med kraft­varmeværkernes produktion, kunne én af løsningerne være en dårligere isolering kombineret med elvarme - udfra en betragtning om at PC'er m.v. udvikler så meget overskudsvarme.
      
      Man kan imidlertid ikke være sikker på, at det også forholder sig sådan i fremtiden - og størstedelen af bygningens levetid er jo netop fremtiden!
      
      Derfor må bygningerne også klimatisk være mere fleksible og skal kunne tilpasse sig et større interval mellem varme og kulde, såvel indvendigt som udvendigt. Det er væsentligt at udnytte naturlige muligheder for opvarmning, afkøling og ventilation, og de energikrævende reguleringer af indeklimaet bør kun være et supplement. Det er ligeledes væsentligt at udnytte materialers forskellige egenskaber for at skabe temperaturstabile bygninger.